Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIX. Shakespeare mister sin Søn. Spor af Sorg over dette Dødsfald i Kong Johan. Det gamle Skuespil af samme Navn. Flytningen af dets Tyngdepunkt. Fjernelse af Angreb paa det katolske Væsen. Bevarelse af det natonale Grundpræg. Patriotisk Stemning. Shakespeare er ubekendt med Modsætningen mellem Normanner og Angelsaksere og nævner ikke Magna Charta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
171
mest lidenskabelige og begejstrede Moderkærlighed,
men med en Rigdom i Følelse og Indbildningskraft, der
giver hendes Ord noget vist poetisk Storladent. Hun
ønsker at «hendes Tunge var i Tordenens Mund»; saa
skulde hun ryste Verden ved sin Lidenskab. Hun er
stor i sin Sorg over den tabte Søn:
Jeg lære vil inin Sorg at være stolt; thi Sorg er
stolt og gør sin Ejer stærk. Om mig og om min store
Kummers Højhed lad Konger samles........
(Hun kaster sig paa Jorden.)
Her sidder jeg og Sorgen; Her er min Kongetrone.....
og dog forbereder Shakespeare os allerede her gennem
Udtrykkenes Overspændthed paa at hun vil dø i Vanvid.
Arthurs Skikkelse er den tredje, som fængsler
Læseren af Kong Johan. Alle de Scener, i hvilke
Barnet optræder, findes allerede i det ældre Stykke
af samme Navn ogsaa den -første i anden Akt,
saa det er vanskeligt at se med hvad Ret Fleay
formoder, at de første 200 Vers af denne Akt er
blevne indflettede i al Hast efter at Shakespeare
havde mistet sin Søn. Men næsten Alt hvad der er
yndefuldt og rørende i Skikkelsen skyldes ligefuldt
den store Bearbejder. Ypperst er vel den gamle Tekst
i Scenen hvor Arthur finder Døden ved at springe
ned fra Borgens Mur. Shakespeare har her i det
Væsenlige indskrænket sig til en stærk Forkortning
af Repliken; i det gamle Kong Johan henvender Arthur
endnu efter at have knust sig i Faldet lange Klager
til sin fraværende Moder og lange Bønner til «den
søde Jesus*. Hos Shakespeare har han efter Faldet
kun to Linjer at sige*
Her som næsten overalt i disse Shakespeares Arbejder
fra hans yngre Aar er det en stadig Genstand for
Læserens Forundring, at de i digterisk og retorisk
Henseende mest fremragende Partier staar lige op
ad de værste euphuistiske Smagløsheder. Og man har
ingenlunde den Udvej at disse sidste er Arv fra det
ældre Drama. Tvertimod, der findes intet af den Art
deri, og de er tilføjede af Shakespeare øjensynligt
i den udtrykkelige Hensigt at lægge Finhed og Dybsind
for Dagen. I Scenerne for Angers’ Mure har han i det
Hele holdt sig Gangen i det gamle Drama og Meningen
med hver enkelt vigtigere Replik efterrettelig. Saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
