Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXI. Købmanden. Kilderne. Karaktererne, Antonio, Portia, Shylock, Maaneskin og Musik. Shakespeares Stilling til Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
185
som under Anelsen om forestaaende Ulykker og Kvaler,
har Shakespeare sikkert nedlagt noget af sit eget
Væsen. Antonios Tungsind er beslægtet med det, vi i
de følgende Aar vil se bryde frem hos Jacques i Som
Jer behager, hos Hertugen i Helligtre-kongersnat og
hos Hamlet. Det danner som den vemodige Understrøm
under Livsglæden i det Tidsrum af Shakespeares Liv,
hvor denne endnu er raadende hos ham. Det bevirker,
at efter nogen Tids Forløb drømmende og grublende
Hovedpersoner en Stund indtager den Plads, som i denne
Digterens fejre Ungdom endnu tilfalder de raadsnare
og handledygtige Helte. Iøvrigt er Antonio trods
sit Væsens fyrstelige Højhed ikke ulastelig. Han har
haanet og hundset Shylock paa den raaeste Maade for
hans Tros og hans Afstamnings Skyld; hvor stærk og
vild den middelalderlige Fordom mod Jøden er, bliver
Tilskueren klart, naar han ser dens uindskrænkede
Herredømme selv over en Mand med Antonios Højsind. Og
naar denne, altid med noget mere Ret, viser Shylock
Afsky og Foragt for hans Pengeforretningers Skyld,
saa glemmer han paa en for os paafaldende Maade, at
man har spærret Jøden alle andre Veje til Erhverv
og at man regelmæssigt kun lader ham sammenskrabe
sit Guld for altid at have En ved Haanden, hvem
man i paakommende Tilfælde kan plyndre. Shakespeare
selv kan umuligt have set paa Shylock med Antonios
Øjne. Shylock begriber ikke Antonio og betegner ham
(III3) med Ordet:
Der gaar den Nar, som gav Folk Laan for Intet.*)
Men Shakespeare selv hørte ikke til den Art Narre. Han
har givet Antonio en Idealitet, der laa over hans egen
Evne og som ikke lokkede ham til Efterligning. En
saadan Mands Adfærd overfor Shylock forklarer da
den Udstødtes Had og Hævntørst. Med sær Omhu og
Kærlighed har Shakespeare udført Portias Skikkelse. I
de Vilkaar, hvori hun fra først af er stillet,
er der som i den af Shylock fremkaldte Konflikt
et Æventyr-Element. Begge Handlingens Dele svarer
forsaavidt godt til hinanden. Lidt for æventyrbarnligt
virker alligevel nutildags den Urimelighed, at Portia
ved Faderens Testament, som hun lydigt underkaster
sig, er bunden til Giftermaal med hvemsomhelst,
der fætter en Rebus - hvis Løsning i Grunden er den
simple, at
*) This is the fool, that lent out money gratis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
