Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXI. Købmanden. Kilderne. Karaktererne, Antonio, Portia, Shylock, Maaneskin og Musik. Shakespeares Stilling til Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
189
Overflod paa Vid som paa Gods og Guld. I Modsætning
til sin Elsker bruger eller rutter hun aldrig med
Andet end med hvad hun har tilovers. Deraf hendes
Ligevægt og dronninglige Ro. Har man ikke Øje for
denne Sundhedens Livsglæde inderst i hendes Sind, da
maa, allerede fra den første Scene med Nerissa, hendes
Spøg synes tvungen og hendes Aandrighed søgt, og den
Indvending ligger da nær, at kun en fattig Aand gør
Kunster med sin Tale og slaar Knuder paa sine Ord. Men
har man Øje for dette Sundhedsvæld, da forstaar man,
at hendes Tanker kommer spillende og sprudlende med
samme Nødvendighed og Frihed som den, hvormed et
Vandsprings Straaler stiger blinkende i Vejret, at
hun griber og forlader Lignelse efter Lignelse, som
man plukker og kaster Blomster, naar man har en hel
Have fuld for sine Fødder, og at hun snor og fletter
sine Ord omtrent som hun snor og fletter sine Lokker.
Det stemmer med hendes Væsen, naar hun siger (la):
«Hjernen kan opfinde Love for Blodet, men et hedt
Temperament springer over en kold Forskrift.* Og
Fortsættelsen deraf, som klinger saa pedantisk i
Lembckes Oversættelse*), burde hellere lyde: «Saadan
en Hare er den Springfyr Galskaben, at den med et
Sæt er over Garnet, som Godt-Raad, den Krøbling,
har udspændt.» Slige Vendinger maa tænkes satte i
Fart og Sving af en Lyst til at smile og spøge for
Spøgens egen Skyld; ellers vilde de være stive og
tunge. Saaledes behøver ogsaa en Replik som denne:
Kun liden Tak I fik af Eders Hustru, hvis hun stod
her og hørte Eders Tilbud
den sejerstrygge Munterhed som Forudsætning for
ikke at blive stødende, hvor d’.’.n slynges ind
midt under den tilsyneladende haabløse Angest
for Antonios Liv. Portias Sjæl er i en medfødt
Harmoni, men denne Harmoni er fuldttonende og rig,
forener stærke Modsætninger, saa der udfordres nogen
Fantasi til at forestille sig den. Der er i hendes
saa sammensat harmoniske Aasyn noget, der minder
om Leonardos Kvindehoveder. Værdighed og Ømhed,
Overlegenhed og Underkastelse, Klogskab, som
*) »Springfyren Daarskab sætter som en Hare over
Krøblingen, det gode Raads Jsegergarn.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
