Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXII. Edward III og Arden of Feversham. Shakespeares Diktion Første Del af Henrik IV. Indfører for første Gang sine egne Livserfaringer i det historiske Drama. Hvorfor Stoffet har tiltalt ham. Værtshuslivet. Shakespeares Kres. John Falstaff. Falstaff og Gracioso i de spanske Skuespil. Rabelais og Shakespeare. Panurge og Falstaff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
203
Rigdom paa Karakterer, paa Vid, paa Geni er aldrig
overgaaet. Som Drama betragtet er det lidt løst i
Bygningen - endnu løsere, teknisk svag er Bygningen
af Anden Del, der ikke kommer op imod første -
men rent som Digterværk betragtet er det et af
Verdensliteraturens allerypperste Værker, heroisk
og burlesk, gribende og lavkomisk paa én Gang. Og
Modsætningerne er ikke stillede antitetisk op mod
hinanden som senere i Victor Hugo’s Studier derefter,
men bevæger sig med Livets fulde Frihed.
Da det skreves, lakkede det sekstende Aarhundrede,
dette store Aarhundrede i Menneskeaandens Historie,
mod sin Slutning; men Ingen havde den Gang den slappe
Tanke at gøre et Aarhundredes Udløb til et Slags
Sindbillede paa Nedgang i Livsmod og Energi. Aldrig
havde i det engelske Samfund og i Shakespeares eget
Sind den sunde Selvfølelses og den frembringende
Krafts Bølger gaaet saa højt. Der gaar en Dur-Tone
igennem Henrik IV og det sig dertil sluttende Henrik
7, som vi ikke før har kendt hos Shakespeare og som
vi ikke senere vil genfinde hos ham.
Shakespeare tog Stoffet til disse Dramer fra
Holinshed’s Krønikebog og fra det gamle, ganske
barnlige Skuespil The Fa-mous Viclories of Henry
the fifth, Conteining the Honorable Battell o
f Agin-court. Her fandt han Kong Henrik som ung
Prins optrædende i slet Selskab med Drikkebrødre og
Stratenrøvere. Rimeligvis derved har Shakespeare
faaet Ideen og Modet til et Skridt, han endnu
ikke havde vovet eller prøvet, nemlig i historisk
Forklædning ligefrem at indføre sin Samtids Liv,
sine egne Dagliglivs- og Værtshus-Erfaringer i den
dramatiserede Historie om den Fyrste, der for ham
stod som Englands Nationalhelt. Derved fik Billedet
en Friskhed uden Mage.
Af det gamle, aandløse Stykke, der var blevet opført i
Aarene 1580-88, har Shakespeare iøvrigt næsten Intet
kunnet bruge; han tog deraf kun Anekdoten om det
Ørefigen, Harry som Prins, giver Lord Overdommeren
og et Par Navne: Værtshuset i Eastcheap, Gadshill,
Ned og Navnet, ikke Skikkelsen, Sir John Oldcastle,
det historiske Navn, Falstaff oprindeligt bar.
Til Hovedpersonen, den unge Prins, følte Shakespeare
sig dragen ved nogle af de dybest liggende Sympatier
i sit Væsen. Vi har set, hvor levende og stadigt
Modsætningen mellem Skinnet og Virkeligheden
sysselsatte ham; vi saa det sidst i Købmanden fra
Venedig. Ligesaa opirret og tirret som han har
følt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
