Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXII. Edward III og Arden of Feversham. Shakespeares Diktion Første Del af Henrik IV. Indfører for første Gang sine egne Livserfaringer i det historiske Drama. Hvorfor Stoffet har tiltalt ham. Værtshuslivet. Shakespeares Kres. John Falstaff. Falstaff og Gracioso i de spanske Skuespil. Rabelais og Shakespeare. Panurge og Falstaff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 William
Shakespeare
af de Mennesker, der vilde gælde for mere end end de
var, de Affekterede og Opblæste, ja endog blot af
de Kvinder, der vilde synes skønnere end de var og
som smykkede sig med falske Farver og falsk Haar,
lige saa varmt slog hans Hjerte for Enhver, der
havde Skinnet imod sig og skjulte store Egenskaber
bag en uanselig Optræden og en miskendt Færd. Hele
hans Liv gik jo hen i denne Modsætning, at han, som
følte de største Værdier, rig Menneskelighed og en
uudtømmelig Genialitet, i sin Sjæl, udvortes Intet
var uden en Gøgler, der med tilsyneladende Letsind
gik ud paa at more Mængden ved Spas og Opdigtelser
for paa dens Bekostning at fylde sin Pung. Nu og da
kunde denne Dom udefra, som Sonetterne viser, virke
forvirrende paa ham, saa han var nær ved at skamme sig
over sin Stilling her i Livet og den Skinnets Verden,
hvori hans Dage gik hen, og han trængte da dobbelt
til for sig selv at slaa fast hvor stor Afstanden
kan være mellem hvad en Mand tilsyneladende er og
hvad han virkeligt er værd.
Hertil kom, at Stoffet saaledes opfattet gav Anledning
til, før han spændte den heroiske Streng paa sin Lyre,
at slaa et Slag for kæk og højtbegavet Ungdoms Ret til
at rase ud og til indirekte at nedlægge Indsigelse mod
Moralisters og Puritaneres spidsborgerlige og altfor
raske Fordømmelsesdomme. Det vilde vise sig her,
at store Forsætter og heltemodig Energi kunde gaa
uskadte gennem endog ret betænkelige Adspredelsers
Farer. Denne Prins af Wales var jo det lystige
England og det erobre« lystne England (merry England
og martial England) i én Person,
For hans unge fornemme Tilskuere kunde dernæst Intet
være mere tiltalende end at se den store Konge som
ung Prins tumle sig paa Saadanne Steder, hvor de selv
saare hyppigt kom, og dog - som de bedste iblandt dem
- bevare Bevidstheden om sin høje Værdighed, Haabet
om en stor Fremtid, Viljen til at vinde Ære ved stor
Bedrift - under Forholdet til Falstaff og Bardolph,
Madam Rask og Dorthe Lagensplitter.
Disse unge engelske Aristokrater i Datiden, der hos
Shakespeare hedder Mercutio og Benedict, Gratiano
og Lorenzo, søgte jo Morskab deres hele Londonerdag
igennem. Klædt i Silke eller askefarvet Fløjl med
guldsnoret Kappe begyndte den unge Mand Dagen med at
ride til St. Pauls Kirken og spadsere en halv Snes
Gange op og ned i Midtergangen derinde, gørende de
unge Borgerdøtre sin euphuistiske Kur og stansende
foran Bog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
