Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXII. Edward III og Arden of Feversham. Shakespeares Diktion Første Del af Henrik IV. Indfører for første Gang sine egne Livserfaringer i det historiske Drama. Hvorfor Stoffet har tiltalt ham. Værtshuslivet. Shakespeares Kres. John Falstaff. Falstaff og Gracioso i de spanske Skuespil. Rabelais og Shakespeare. Panurge og Falstaff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
205
handlernes Boder, for at se det nyeste Flyveskrift
mod Tobakken eller det sidste Teaterstykke. Saa
red han til den Taverne, hvor han havde sat sine
Venner Stævne til Middagsmaden, talte om Drakes
Rejser til Portugal eller om Essex’s Bedrifter ved
Cadiz; eller om at han igaar havde brudt en Lanse
med selve Raleigh paa Dystløbspladsen, blandede
italienske og spanske Brokker i sin Tale, og lod
sig efter Bordet overtale til at læse en Sonet,
han havde digtet, højt. KL 3 gik han i Teatret,
saa Burbage som Richard III, hørte Kemp synge sin
Jig, tilbragte en Times. Tid i Bjørnehaven med at
se Bjørnene forsvare sig mod de Hunde, der hidsedes
mod dem, og lod sig hos Barberen studse til Aftenens
Fest i et af de Værtshuse, hvor han, hans Venner og
Bekendte havde aftalt den Aften at træffe sammen:
The Mitre, The Falcon, The Apollo, The Steelyard,
The Boars Head. The Devil eller The Mermaid, det
berømteste Samlingssted, hvori den literære Klub,
Sirenen, som ingen ringere end Sir Walter Raleigh
havde stiftet, holdt sine Sammenkomster*). Paa disse
Steder traf den unge Aristokrat sammen med de bedste
Skuespillere som Burbage og Kemp, og med de ypperste
Skønaander som John Lyly, George Chapman, John Florio,
Michael Drayton, Samuel, Daniel, John Marston, Thomas
Nash, Ben Jonson, William Shake-. speare.
Thornbury har sagt det træffende Ord, at
Særmærket for Elisabeths-Tidsalderens Liv var dens
Selskabelighed. Man mødtes stadigt i Paulskirken,
i Teatret og paa Værtshuset. Man kendte paa den Tid
ikke Omgang Familie og Familie imellem; Kvinderne
havde som i det gamle Grækenland ingen Betydning
for* det selskabelige Samkvem. Mændene traf sammen i
Værtshus-Klubben for at drikke, feste og samtale med
hverandre. Og man drak tappert, stærkere endnu end
i Danmark, der dog gjaldt for Drikkeriets forjættede
Land. (Man sammenligne Udtalelserne, derom i Hamlet
14 med dem i Othello Ils). Værtshusene var desuden
Yndlingssteder for Stævnemøder under de hyppige
Kær-lighedsforstaaelser mellem Adelens Kavalerer og
Borgernes Fruer. Her tog den letsindige Ungdom sine
Elskerinder med. Og her spiltes Kort og Terninger om
Krondalere, naar Aftensmaaltidet var sluttet.
Skribenter og Digtere mødtes her som gode Kammerater
og.
*) Thornbury: Shakesperes England l S. 104 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
