Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXII. Edward III og Arden of Feversham. Shakespeares Diktion Første Del af Henrik IV. Indfører for første Gang sine egne Livserfaringer i det historiske Drama. Hvorfor Stoffet har tiltalt ham. Værtshuslivet. Shakespeares Kres. John Falstaff. Falstaff og Gracioso i de spanske Skuespil. Rabelais og Shakespeare. Panurge og Falstaff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 William
Shakespeare
sanselig og luddoven, skamløs og hævngerrig og
langfingret, og bliver med Tiden stedse mere Kryster
og Pralhans.
Pantagruel er den ædle Kæmpe, Kongesøn som Prins
Henrik. Han har som Prinsen den ene Svaghed, at han
ikke kan undvære Selskab af Folk, der staar langt
under ham. Da Panurge er vittig, kan Pantagruel ikke
undvære den Fornøjelse at le af hans lungerystende
Indfald.
Men Panurge er i Modsætning til Falstaff en Satire i
største Stil. Naar Panurge er en betydelig Finansmand,
godt inde i Skattevæsenet; naar han har 63 Maader at
skaffe Penge til Veje paa, men 214 Maader at give dem
ud paa, og for øvrigt gør Gæld - hvad han kalder at
stifte Krediten - saa er han Datidens franske Hof i
et Kraftuddrag. Naar Panurge 6ppebærer 6 Billioner
789 Millioner 406,000 Kongedalere i Skat af sit Len
og desuden har i Skat af Oldenborrene og Søsneglene
2,435,768 Lammedalere med svær Uld - saa er dette ren
Satire over de Penge-Udpresninger, som var Datidens
franske Lensmænds Liv og Lyst.
Shakespeare vover sig ikke saa vidt ud. Han er
alene Digter og i sin Egenskab af Digter kun betænkt
paa Selvforsvar; den eneste Magt, han kan siges at
angribe, er Puritanismen (Hvad I vil, og Lige for
Lige osv.) og det endda kun ad Omveje. Saare spage er
tilmed disse Angreb i Sammenligning med de digtende
Kavalerers før Puritanismens Sejr og efter Teatrenes
Genaabning. Men Shakespeare var, hvad Rabelais ikke
var, Kunstner, og som Kunstner en sand Prometheus i
sin Evne til Menneskeformning.
Som Kunstner har han da ogsaa det overstrømmende
Rige og Yppige, der findes hos Rabelais, ja han
overtræffer ham i visse Maader. Allerede Max Muller
har iagttaget Rigdommen af hans Ordforraad. Han synes
heri at overgaa alle andre Skribenter. En italiensk
Operas Libretto indeholder sjældent mere end 6-700
Ord. En velopdragen moderne Englænder bruger t sit
Omgangssprog sjældent mere end 3-4000 Ord. Man har
udregnet, at skarpe Tænkere og store Talere i England
driver det til et Herredømme over 10,000 Ord. Det
gamle Testamente er helt og holdent skrevet med 5,642
Ord. Shakespeare har anvendt over 15,000 Ord i sine
Digte og Skuespil. Og i faa af disse sidste vil man
finde en saadan sprudlende Fylde som i Henrik IV.
Falstaffs oprindelige Navn i Skuespillet var, som
alt berørt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
