Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXIII. Henrik Percy. Karaktertegningens Mesterskab. Hedspore og Achilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
221
Henrik Percy
Jeg kan lære Jer
at gøre Djævelen til Skamme, Frænde, med Sandhed;
tal I Sandhed, og gør Djævlen til Skamme.
Der er en stridbar Fornufttro i disse Hedspores Ord,
der var sjælden, saare sjælden paa Shakespeares Tid,
end sige paa hans egen.
Henrik Percy har visselig ogsaa de uelskværdige
Egenskaber, der lølger med hans Dyder. Han er
trættekær, ypper Strid, blot han modsiges, om Byttet
før det er vundet, og opgiver saa sin Part, blot
for et godt Ord. Han er skinsyg af Ærgerrighed,
taaler ikke at høre nogen Anden rost, gad forgive
Henrik Mon-mouth i et Krus 01, saa ked er han af at
høre tale om ham. Han dømmer rask, efter Skinnet;
han foragter Kongesønnen paa det Dybeste for hans
letsindige Liv, aner ikke, hvad der bor i ham. Han
mangler selvfølgelig alle Kunstner-Egenskaber: han er
en daarlig Taler, og lige saa fremmed for Sværmeri
som for Veltalenhed; han foretrækker sin Hunds
Tuden for Musik og erklærer, at Messinglysestager,
der skrabes mod hinanden, ikke hviner ham i Tænderne
som Versesmedes og Visekræmmeres Verse-Hakkemad.
Dog som han er, er han bleven den største Skikkelse
i Datiden. Selv Kongen, hans Fjende, bliver Digter,
naar han taler om ham (III2):
Tre Gange har Hedspore, denne Krigsgud i Svøbet,
denne Barnehelt, besejret den store Douglas selv i
Vaabenfærd, har én Gang fanget ham og skænket ham
hans Frihed og har gjort ham til sin Ven . , ,
Kongen ønsker daglig, han kunde tilbytte sig ham til
Søn; han fortjente bedre at være Tronens Arving end
Prins Henrik.
Fra først til sidst, fra Top til Taa er Hedspore da
Lenstidens Helt, ligegyldig for Dannelse og Politur,
trofast mod sin Vaabenbroder indtil at sætte Alt paa
Spil for hans Skyld, hverken knyttet til Arbejdet,
Staten eller Kongen, Oprører ikke for en Samfunds-Idés
Skyld, men fordi Uafhængigheden gaar for Alt, en
stolt, selvstændig, hensynsløs Vassal, der, selv en
Art Underkonge, har afsat én Konge, og vil afsætte
den, han selv har ind«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
