Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXIV. Prins Henrik. Tilknytningspunktet for Shakespeares Fantasi. Typisk engelsk Nationalhelt. Stykkets Friskhed og Fuldkommenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 William
Shakespeare
speare ind I en Tone, der er rent lovprisende. Stykket
er blevet en Nationalsang i fem Akter.
Det beror paa, at Shakespeare fra først af ikke har
staaet helt fri overfor denne Skikkelse; der er noget
af Nationalfølelsens Religion, en vis Ærefrygt i
Tonen, selv hvor han lader ham drive vilde og kaade
Løjer; Prinsen fremtræder i Slutningen af Henrik
IVs Anden Del forvandlet ved sin Ansvarsfølelse og
udvikler som Henrik V en oprigtig Religiøsitet, der
stammer fra personlig Ydmyghed og fra Bevidstheden
om Faderens uretmæssige Adkomst til Tronen, - som
Ingen skulde anet hos den letsindige «Prins Håb.
Dog disse senere Skuespil kan jo ikke maale sig med
denne Første Del af Henrik IV, der i sin Tid gjorde en
saa stormende og velfortjent Lykke. Det var Livet selv
i al dets Rigdom og Fylde, store Mønsterskikkelser
og saftige Virkelighedsfigurer, der uden symmetrisk
at staa i Modsætnings- eller Parallel-Forhold til
hverandre bevægede sig frit over disse Brædder, hvor
en uforglemmelig Historie spiltes. Her raadede ingen
Grundtanke tyrannisk; ikke hvert Ord, der sagdes, stod
i ligefremt Forhold til Helheden; Intet var abstrakt:
Da Sammensværgelsen er stiftet paa det kongelige Slot,
aabnes anden Akt med en Scene i en Værts-husgaard ved
Landevejen. Det er lige i Dagningen; nogle Fragtmænd
gaar med deres Lygter over Gaarden til Stalden for at
sadle deres Heste; de raaber, sladrer og fortæller
hverandre, hvorledes deres Nat er gaaet. De taler
ikke et Ord om Prins Henrik og Falstaff; de taler om
Havrepriserne og om at «der rent er vendt op og ned
paa Huset her, siden Robert Staldmester døde*. Deres
Ytringer angaar ikke ligefrem Handlingen; de skildrer
Lokalet, hvor den foregaar, stemmer og forbereder
kun; men sjældent blev i Poesien saa Meget givet med
saa Lidt. Nattehimlen med Karlsvognen «der staar
over den nye Skorsten >, Lygternes usikre Skær i
det smudsige Gaardsrum, det første Daggrys Friskhed,
den taagede Luft, den blandede Stank af fugtige Ærter
og Bønner, af Flæsk og Ingefær - man fornemmer det
Alt. Situationen overvælder En med Virkelighedens
hele uafviselige Magt.
Shakespeare maa have skrevet dette Drama under
Følelsen af næsten ufejlbarlig Genialitet, med en
sejrrig Lethed. Man forstaar ved Læsningen de Sam
ti diges Ord om hans Haandskrifter: Han slettede
ingen Linje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
