Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXV. Henrik IV's Anden Del. Gamle og nye Skikkelser deri. Enkeltheder Henrik V, Nationaldramaet. Fædrelandskærlighed og Fædrelanderi. Drøm om et Storbritannien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 William
Shakespeare
selv. Alt hvad der siges i hin første Scene
af tredje Akt er i højeste Grad værdifuldt og
beundringsværdigt. Her er det, Kongen fremkommer
med sin geologiske Lignelse (se ovenfor S. 112)
der giver Billedet af alle Tings historiske Om
skiftelighed. Da han vemodigt hævder, at Richard II,
hvem han styrtede, I sin Tid spaaede ham en Nemesis
fra dem, der hjalp ham til at bestige Tronen, og at
denne Nemesis har indfundet sig, svarer Warwick med
den dybsindige og for hin Tid overraskende Tanke, at
Historien tilsyneladende adlyder Love: i hver Enkelts
Historie spejler svundne Tider sig, og forstod man
ret, paa hvilke Betingelser en Begivenhed indtræder,
vilde man kunne spaa. Hvortil Kongen atter ikke mindre
overraskende filosofisk svarer:
Ei dette da nødve-ndigt, Saa møde vi det som
Nødvendighed.
Dog i fjerde Akts Slutning, hvor Budskabet om
Oprørets Tilintetgørelse overbringes den dødssyge
Konge, har han maaske sin dybsindigste, sortseende
Replik i Klagen over at Lykken aldrig kommer med
begge Hænder fulde, men skriver sine smukke Ord med
stygge Skrifttegn, saa at Livet i Virkeligheden er
som et Gæstebud, hvor enten Maden eller Appetiten
[eller Gæsterne] fattes.
Fra det Øjeblik han er død, retter Shakespeare al
sin digteriske Evne paa den Opgave i hans store Søn
at fremstille den engelske Mønster- og Idealkonge. I
alle de tidligere historiske Dramer havde Kongen havt
sine store Brøst; med stærk og umiddelbart udtalt
Begejstring gik Shakespeare til at udføre Billedet
af en Konge uden Lyde.
Hans Henrik V er en patriotisk Forherligelse af
dette nationale Ideal, er i de fem Kor, der indleder
Akterne, en Lovsang, indeholdende Shakespeares
skønneste heroiske Lyrik, er iøvrigt Epos i
Samtaleform, uden nogensomhelst dramatisk Bygning,
Udvikling eller Kamp. Stykket er et engelsk Egkomion,
et dramatiseret Æreminde, som Æschylos’s Perserne
var det for det gamle Athen. Som Digterværk lader det
sig ikke sammenligne med de to foregaaende historiske
Skuespil, som det udfyldende afslutter. Det er skrevet
om og for engelsk Fædrelandskærlighed, men ingenlunde
i samme Grad for Verden.
Af Hentydningen til Essexs Ophold i Irland i
Prologen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
