Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXV. Henrik IV's Anden Del. Gamle og nye Skikkelser deri. Enkeltheder Henrik V, Nationaldramaet. Fædrelandskærlighed og Fædrelanderi. Drøm om et Storbritannien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 William
Shakespeare
med en krigersk Harun-al-Rashids Lyst til personlig at
trænge ind i sine Underordnedes Tænkemaade, og han har
- mod sin Sædvane - ingen Antydning af Misbilligelse,
hvor Kongen synker dybt under det Ideal, hvortil han
skulde svare, som hvor han paabyder det frygtelige
Myrderi af de franske Fanger, der er tagne ved
Azincourt. Shakespeare besmykker Handlingen som en
Art Nødværge. ^
Det beror paa, at den Aand, som raader her,
overhovedet ikke er den rene Fædrelandskærligheds,
men paa mange Punkter Fædrelanderiets. Kong Henriks to
Slagtaler for Harfleur (IIIi og III3) er opstyltede af
Chauvinisme, vilde og truende indtil det Fraseagtige,
og i det Modsætningsforhold, hvori Franskmænd og
Englændere her er stillede, kommer Franskmændene,
selv om de ved Azincourt var udygtige i Krigskunst,
altfor meget til kort. Selvfølgelig har Shakespeare
med sit skarpe Blik for nationale Ejendommeligheder
som for personlige taget visse franske Svagheder
paa Kornet, men hvad han har givet er dog mest et
paa Galleriet beregnet Vrængbillede. Ret barnligt er
ogsaa det Middel,, han bruger, at lade Franskmændene
blande franske Brokker i deres Tale. Men det hænger
overhovedet sammen med Skuespillets nationale og
folkelige Bestemmelse, at ikke ganske Lidt deri
udelukkende synes beregnet paa det brede, naive
Publikum. Saaledes det Optrin, hvor den elendige
Skvadronnør Pistol tager en fransk Adelsmand, hvem det
lykkes ham at forskrække, til Fange, og det, hvor den
unge Prinsesse Katharina af Frankrig hos sin Hofdame
tager Undervisning i Engelsk. Dette Optrin (IIU),
hvis djærveste næsten obscøne Spas er udslettet i
Lemb-ckes Oversættelse, har ligesom Bejlerscenen
mellem Kong Henrik og Prinsessen (Va), hvis franske
Repliker i den danske Oversættelse har undergaaet
en grundig Omkalfaltring, den Side-Interesse at
give en god Forestilling om Shakespeares franske
Sprogkundskaber. Han har sikkert kunnet læse Fransk;
men han har kun talt det højst ufuldkomment. Muligt
er han uden Skyld i Udtryk som le possession, å les
anges. Derimod er hans Haandskrift sikkert fulgt,
hvor han lader Prinsessen bruge saa pudsige og
umulige Vendinger som denne, da Henrik har kysset
hendes Haand: je ne veux point que vons abaissiez
votre grandeur en baisant la main dune de votre
setgneurie indigne serviteur eller denne: Les dames
et demoiselles pour étre baisées devani leur noces
il n’est pas coutume de France.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
