- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
239

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVI. Elisabeth og Falstaff. De lystige Koner i Windsor. Stykkets prosaiske og borgelige Grundtone. Alfespillet deri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
239

Nogen stor Kender af Kunst var den gamle Dronning
Bess visselig ikke* ellers vilde hun ikke have havt
det umulige Indfald at fordre FalstafF fremstillet
som forelsket; hun vilde have forstaaet, at var der
noget, han ikke kunde blive, saa var det det. Hun
vilde ogsaa have begrebet, at hans Skikkelse nu
en Gang for alle var fuldendt, og at han ikke mere
lod sig gentage. Rigtignok var der i Epilogen til
Henrik IV (som dog neppe er af Shakespeare) lovet
en Fortsættelse af Historien, hvori Falstaff vilde
forekomme og dø af en Svedekur, men den kom ikke
i Henrik V, øjensynligt fordi Shakespeare følte,
at Falstaff havde udspilt sin Rolle, og den er
heller ikke kommen her, thi FalstafF døer ikke her,
og nogen Fortsættelse af Historien er dette ikke,
men tænkt som en tidligere Episode, der iøvrigt er
flyttet helt ud af den historiske Ramme og frem i
Digterens egen Tid, saa utvetydigt, at der endog i
femte Akt ligefrem tales om «vor straalende Dronning*
(our radiant queeri) paa Windsor Slot.

Modstræbende har Digteren føjet sig efter den
«straalende Dronnings* barbariske Ønske, og stræbt at
gøre det bedst Mulige ud deraf. Han nødedes til helt
og holdent at fordærve sin geniale Falstaff-Figur,
forringe den tykke Ridder til en almindelig gammel
pengebegærlig, vinkær og kvindekær Nar. Han lod
med ham hans hele lystige Kompagni fra Henrik V,
som alle der var afgaaede ved en uhyggelig Død,
Bardolph, Pistol, Nym og Madam Rask, opstaa fra de
Døde, lod Mændene variere og gentage sig, Pistol med
en herlig Vending erklære Verden for en Østers, han
vil aabne med Sværdet, Madamen optræde i en mildnet,
mere borgerlig Skikkelse, og drog fra Henrik IV’s
Anden Del Shallow (Dompap) paany frem for Lyset,
stillede ham i et mindre venskabeligt Forhold til
Falstaff end det tidligere og forsynede ham med
en højkomisk Neveu, Slender (Slatte), der i sin
Indbildskhed og Ynkelighed er som et første Udkast
til Andreas Blegnæb i Helligtrekongersaften.

Det gjaldt denne Gang at underholde en Dronning og
et Hof «med deres Had til Ideer, deres Ufølsomhed for
Skønhed, deres haarde, praktiske Væsen og deres Lyst
til at høre drøje Ord»*). Som de jævne Folk i London
havde deres Morskab af at se Konger og Fyrster paa
Scenen, saaledes morede det Dronningen og Hoffet at
faa et Indblik i Borgerstandens dem saa

*) Udtryk af Dowden: Shakspere, his Mind and
Art S. 370. G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free