- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
244

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVII. Shakespeares aandrige Tidsrum. Hans Kvindetype nu. De aandfulde unge fornemme Piger. Megen Larm for Ingenting. Slavisk Forhold til den givne Fabel. Benedict og Beatrice. Sjælelig Udvikling. De lavkomiske Figurer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 William
Shakespeare

lutter Sjæl, lutter Ømhed, tause Naturer
uden Aand og Vid, Skikkelser som Ofelia,
Desdemona, Cordelia.

Midt imellem disse to stærkt adskilte Grupper staar
der en Gruppe af skønne unge Kvinder, der alle har
Hjertet paa rette Sted, men som især er ejendommelige
ved at de formelig gnistrer af Genialitet. De er ikke
sjældent elskværdige som den trofasteste Veninde
og vittige som selve Heinrich Heine om end med et
anderledes artet Vid. Man føler, at Shakespeare af
hele sit Hjerte og med et uhyre godt Hoveds Fryd ved
et andet uhyre godt Hoved har beundret Modellerne til
dem. Og disse Typer paa aandrig og fornem Kvindelighed
har umuligt havt Modeller af ringe Stand.

I sine første Londoneraar har Shakespeare som Medlem
af en Teatertrup ikke havt Anledning til at knytte
Bekendtskab med andre Kvinder end dem, der var
Forbillederne for hans Madam Rask og hendes Dorthe,
dernæst dem, de lidenskabelige og dristige, der gjorde
det første Skridt overfor Skuespillere og Poeter,
og endelig dem, der var Forbilleder for de lystige
Koner i Windsor med deres borgerlige sunde Sans og
lidt drøje Lystighed. Men den jævne unge Borgerfrue
eller Borgerdatter da bød naar han kendte dem Digteren
ingen Art aandelig Næring. De kunde i Reglen hverken
læse eller skrive. Shakespeares yngste Datter kunde
jo end ikke skrive sit Navn.

. Men saa er han bleven opdaget af Mænd som
Southampton og Pembroke, vistnok med Velvilje optaget
i deres fine, gennem-dannede Kres, og efter al
Sandsynlighed bleven forestillet for disse fornemme
Familiers Damer. Maaske har han endog staaet en
fornem Dame nær. Tydeligt nok har i ethvert Tilfælde
de aristokratiske Damers Samtaletone fortryllet ham,
deres Væsens Overlegenhed og Elegance henrykt ham,
deres Frisprog været ham en Morskab og en Genstand
at efterligne og forskønne.

Damerne af Højadelen var kundskabsrige, de havde
faaet en Opdragelse som Mændene, talte flydende
Italiensk, Fransk og Spansk, kunde ikke sjældent
Latin og Græsk. Lady Pembroke, Sidney’s Søster,
Moderen til Skakespeares Velynder, gjaldt for sin
Tidsalders mest udviklede Kvinde, var lige navnkundig
som Forfatterinde og som Beskytter af Forfattere. Og
disse Kvinder var ikke trykkede af deres Viden eller
søgte i deres Udtryks-maade, men naturlige, rige paa
Indfald som paa Kundskaber, frie i deres Vid som tit
i deres Sæder, og saaledes er det let

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free