Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVII. Shakespeares aandrige Tidsrum. Hans Kvindetype nu. De aandfulde unge fornemme Piger. Megen Larm for Ingenting. Slavisk Forhold til den givne Fabel. Benedict og Beatrice. Sjælelig Udvikling. De lavkomiske Figurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
249
cinquepacé); Frieriet er hidsigt som Galoppen,
GIftermaalet adstadigt som Menuetten og Fortrydelsen
med sine daarlige Ben falder ind i en stedse hurtigere
Hopsa, til den hopper I sin Grav. Derfor udbryder
hun med skelmsk Ironi (II2): «Herre Gud for alt det
Giftermaal! Allesammen kommer de i Hus undtagen jeg,
og jeg er solbrændt og maa sidde i en Krog og raabe
Ak og Ve efter en Mand!» I sine Stridigheder med
Benedict overbyder hun ham i burleske og stilfulde
Indfald. Shakespeare har i disse Samtaler øjensynlig
endnu engang havt Lyly til Mønster og har forsøgt fra
ham at optage det Udarbejdede, Facetterede i Repliken,
idet han fjernede dens Unatur og gav den nyt Liv*). Og
Beatrice forfølger sin Sejr over Benedict i enhver
Samtale med de andre Personer indtil en Kaadhed,
der nutildags var utænkelig i en ung Piges Mund:
Don Pedro l har slaaet ham til Jorden, Frøken, I har
slaaet ham til Jorden.
Beatrice
Det vilde jeg nødig have, han skulde gøre ved mig,
naadige Herre; saa er jeg bange for, jeg bragte Narre
til Verden.
Men denne Overstadighed dækker over en fast og ædel
Karakters mest energiske Dyder. Da hendes stakkels
Kusine falskelig beskyldes og saa forsmædeligt
beskæmmes; da de, som skulde være hendes naturlige
Forsvarere falder fra og selv de Udenforstaaende som
Benedict staar vaklende og hælder til Anklagernes
Side, er Beatrice den Eneste, som uden endog blot et
Øjeblik at røres af Bagvaskelsen, med Lidenskab og
Harme tager den Angrebnes Parti, viser sig trofast,
højsindet, rettænkende, Skarptskuende, Alle overlegen,
en Perle af en Kvinde.
Overfor hende har Shakespeare stillet Benedict, en
genop-standen Mercutio; Ynglingen, der er alt andet
end kvindekær, overfor Jomfruen, der er alt andet end
kælen. Han skyer Forlovelse og Giftermaal fuldt saa
stærkt som hun, og er som Mand ganske saa rig paa Spot
over al Følsomhed, som hun er det som Kvinde. Tilmed
staar hun og han paa Krigsfod med hinanden. I Kraft
af en dyb og udmærket sjælelig Iagttagelse lader
*) Se Prøver paa Samtalerne hos Lyly i Torben
Lundbecks lærerige Bog: Det engelske Drama før
Shakespeare. S. 79 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
