Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXVIII. Shakespeares lyse lykkelige Tid. Som Jer behager. Landstrygerstemning. Naturlængsel. Jacques og Shakespeare selv. Stykket en Viddets Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
255
Bækken i hans Nærhed og gispede «som om dens laadne
Kjortel skulde sprænges*, medens store runde Taarer
bedrøveligt løb ned ad dens stakkels Snude. Jacques
fortabte sig i talrige Lignelser om dens Lod,
deriblandt den følgende:
Den var ene,
forladt af sine fløjelsbløde Venner. Han sagde:
Det er rigtigt, saadan spreder Ulykken Vennen1 okken
ad. - Da sprang en sorgløs Flok forbi den, mæt af
Græsset. Ja, sagde Jacques, far I kun Eders Vej I
trinde, fede Borgermænd! det er jo den rette Skik og
Maade. Hvorfor se paa denne ødelagte Stakkel her!
Hans Bitterhed udspringer af altfor ømt et
Følelsesliv, et Følelsesliv som før ham Buddhas,
der indførte Skaansel mod Dyrene i sin Religion,
og som efter ham Shelleys, der i sin Naturforgudelse
fornam Slægtskabet mellem Dyrets Sjæl og sin egen.
Saaledes er vi forberedte paa hans Komme. Han indfører
sig (II?) i Hertugens Kres med en Forherligelse af
Narrekappen. Han har fundet Hofnarren Prøvesten i
Skoven og er henrykt derover. Den brogede Nar laa
og varmede sig i Solen, og da Jacques tiltalte ham:
^Godmorgen, Narb, svarte han: «Nej! kald mig ikke
Nar, før Himlen har sendt mig Lykke.> Saa trak denne
forstandige Nar sit Uhr op af Lommen og sagde disse
vise Ord: Den er Ti.
Der ser man, sagde han, hvor Tiden løber;
kun for en Time siden var den Ni,
og om en Time er den Elleve.
Saaledes timevis vi modnes, modnes
og atter timevis vi raadner, raadner
og dermed ender Visen.
Begejstret udbryder Jacques: En herlig Nar! en prægtig
Nar! En broget Narrekappe gaar for Alt!
Det har i vemodigt humoristiske Øjeblikke forekommet
Shakespeare da, som var han selv en af hine Jesters,
der hos de Store og paa Scenen turde sige Sandheden,
blot den ikke sagdes ligefrem men i Gøgleriets
Forklædning. Det var i en lignende Stemning,
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
