Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXIX. Fuldendt sjælelig Harmoni. Helligtrekongersaften. Skemt med Puritanismen. De smægtende Skikkelser. Violas hjertevindende Ynde. Farvel til Spøgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
269
underfuld rytmisk Skønhed, som ingen Oversættelse
kan gengive*). Det udtrykker nøjagtigt den bløde,
smeltede Stemning, hvori hans Dage under en vis
slap Tungsindighed gaar hen. Men om Melodien i det
gælder de skønne Ord, som Viola siger om den Melodi,
der spilles før det bliver sunget:
Den giver Genlyd lige til den Borg, hvor Elskov
troner.
l sin ufrugtbare Lidenskab er Hertugen bleven nervøs
og ophidset, tilbøjelig til stærke Selvmodsigelser. I
en og samme Scene (II4) siger han først om Mændenes
Kærlighed, at den er mere let og flygtig, ustadig
og leflende end Kvindens er, og et Par Sider længere
fremme om sin egen Kærlighed:
En Kvindes Hjerte er ej stort nok til
at rumme den; de har ej Stadighed;
ak, deres Elskov kan kun kaldes Lyst . . .
Til Hertugen svarer som Mageskikkelse Grevinden;
hun er tungsindigt savnende som han. Med overdreven,
Følelsen til Skue stillende Søsterkærlighed har hun
besluttet at tilbringe syv samfulde Aar tilsløret som
en Nonne, ene viende sit Liv til Sorgen for sin afdøde
Broder. Ikke desmindre spores i hendes Udtalelser
intet til denne fortærende Sorg; hun skemter med
sine Husfolk og viser sig som en forstandig og ærbar
Herskerinde i sit Hus, indtil det første Syn af den
forklædte Viola bringer hende til at flamme op i
Lidenskab og uden Hensyn til den hendes Køn paabudte
Tilbageholdenhed at gøre dristige Skridt for at
vinde den formentlige Yngling. Hun er tænkt som et
Væsen uden Ligevægt, der fra altfor stort Had til al
Verdslighed pludseligt slaar om til ren Forglemmelse
af den Sorg, hvorover
*) Den første Strofe lyder:
Come away, come away, death
And in sad cypress let me be laid; Fly away, fly away,
breath
I am slain by a fair cruel maid. My shroud of white,
stuck all with yew,
O, prepare it! My part of death, no one so true
Did share it.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
