Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XXX. Omslaget i Shakespeares Sind. Det følgende Tidsrums stigende Tungsind, Sortsyn, Menneskeforagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 William
Shakespeare
XXX
Thi den nærmer sig nu den Tid, da Lystigheden,
ja selve Livsglæden slukkes i hans Sind. Der har
lejret sig tunge Skyer i hans Synskres - vi kan kun
ane hvilke - der har samlet sig nagende Sorger og
Skuffelser i hans Indre. Vi ser hans Tungsind vokse og
brede sig; vi iagttager de vekslende Udslag, det giver
sig, uden at kende dets Aarsager. Kun det fornemmer
vi, at den Skueplads, som han ser med sin Sjæls Øje,
nu ligesom den ydre, han benytter, er betrukken med
Sort. Et Sørgeslør sænker sig over dem begge.
Han skriver ikke Lystspil mere, men lader en Sværm
af sorte Tragedier slaa ned paa den Scene, der nylig
genlød af hans Beatricers og Rosalinders Latter.
Alle hans Indtryk af Livet og Menneskene bliver
fra nu af stadigt mere og mere smertelige. Man kan
i hans Sonetter spore, hvorledes bestandig ogsaa i
tidligere lykkelige Aar en rastløs Lidenskabelighed
havde kæmpet med Frejdigheden i hans Sind, og man
kan iagttage, hvorledes han ved denne Tid har været
bevæget i heftigtstormende og stridige Følelsers
Uro. Man kan dernæst ud af hans dramatiske Værker
læse, at ikke blot hvad.han oplevede i det offenlige,
politiske Liv, men ogsaa alle hans private Oplevelser
nu begynder at indgive ham dels Medfølelse, dels
Rædsel for Menneskene som vilde, skadelige. Dyr,
dels endelig Afsky for Menneskene som dumme, falske
og lave. Disse Følelser samler sig efterhaanden til
en dyb og storstilet Menneskeforagt - indtil efter
otte lange Aars Forløb et Omslag indtræder i hans
Grundstemning. Den slukkede Sol er bleven tændt
paany, den sorte Himmel er atter bleven blaa, og
den milde Interesse for alt Menneskeligt er vendt
tilbage. Alt be-roliges tilsidst i en storladen,
vemodig Klarhed. Lyse Stemninger, lette Drømmerier fra
hans Ungdom vender tilbage, og vel ikke Latteren, men
Smilet. Den overgivne Lystighed er en Gang for alle
forsvunden; men hans Fantasi, der føler sig mindre
bunden end tidligere af Virkelighedens Love, tumler
sig frit og let, skønt der nu ligger megen Alvor og
megen Livserfaring bag denne Indbildningskrafts lette
Leg.
Dog denne indre Frigørelse fra Jordelivets Tynge
indtræder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
