Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
289
var hos Datidens engelske Mænd saa udbredt som
hos Nutidens tyske Damer Evnen til at spille
Klaver. Handlekraft og Digter-.kald udelukkede ikke
hinanden.
Dog Blomstringens Tid havde været kort som enhver
Blomstringstid er det.
II
Allerede ved Aaret 1600 var den offenlige Stemning
en anden.
Elisabeth selv var ikke mere den samme. Stærke
Skyggesider havde hendes Væsen altid havt, men de
havde ikke været saaledes synlige under den Storhedens
Glans, som Rigets Opkomst, udmærkede Mænd i hendes
Omgivelser, betydningsfulde Handlinger og heldige
Begivenheder lagde om hendes Person. Nu var det
anderledes.
Forfængelig til det Yderste havde hun altid været; men
hendes Koketteri med sin Ungdom og sin Skønhed naaede
efter hendes 60. Aar et Højdepunkt. Vi har set, at
Raleigh, da hun var tresindstyve Aar, fra sit Fængsel
sendte et for hendes Øjne bestemt Brev til Sir Robert
Cecil, i hvilket han for at genvinde hendes Naade
sammenlignede hende med Venus og Diana. Da hun var 67
Aar, skrev Essex’s Søster i et Bønskrift for Broderens
Liv om dennes Kærlighed til og Tjenen af «hendes
Yndigheders der ikke fortjente saa haard en Straf, og
om hendes ^ypperlige Yndigheder og Fuldkommenheder*,
der burde føle mere Medlidenhed. Dronningen dansede
samme Aar maskeret ved Lord Herberts Bryllup, og hun
ventede altid den Artighed, der laa i Forbavselsen
over, hvor ung hun saa ud.
Da hun var 68 Aar, skrev Lord Montjoy til hende om
hendes skønne Øjne og udbad sig Orlov til at «fylde
sine Blikke med den eneste, dyrebare Genstand, de
attraaede*. Det var det Sprog, Enhver maatte slaa
ind paa, som vilde have nogen Udsigt til at vinde,
genvinde eller bevare hendes Naade. 1601 skriver den
21aarige Lord Pembroke for at genopnaa Tilladelse til
at nærme sig Dronningen til Cecil (o: til den 68aarige
Elisabeth) om den, hvis «Uforlignelige Skønhed var
hans lille Verdens eneste Sol.»
Naar Sir Roger Aston i disse Aar kom, sendt fra James
af
Skotland med Breve til Dronningen, fik han
ikke Lov til at
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
