Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
293
de vilde indgaa Ægteskab, og de havde altid maattet
gifte sig hemmeligt uden dog derfor at undgaa hendes
Vrede; nu strakte hendes Herskesyge sig saa vidt, at
hun vilde raade ogsaa over de Hofmænds ægteskabelige
Forbindelser, som aldrig havde nydt hendes Yndest.
Noget af det, der i Aarhundredets Slutning og det
nye Aarhundredes Begyndelse er gaaet Shakespeare
mest til Hjerte, har vistnok været den haarde
Skæbne som ramte hans fornemme og højt vurderede
Beskytter Southampton. Denne var forelsket i Frøken
Elisabeth Vernon, Lord Essex’s Kusine. Dronningen
forbød ham at ægte hende; men han vilde ikke opgive
sin Brud. Han havde et trodsigt Sind og et heftigt
Temperament. Han havde, saa ung han var, ved Entring
taget et spansk Krigsskib paa- det Togt, som blev
kommanderet af hans Ven Essex; han havde engang paa
selve Slottet, da han havde støjet og let, mens han
spillede Primero med Raleigh og en anden Hofmand,
og da Anføreren for Livvagten Ambrose Willoughby
opfordrede Herrerne til at være stille, eftersom
Dronningen var gaaet tidligt tilsengs, slaaet denne
høje Officer i Ansigtet og havde derefter indladt
sig i formelig Nævekamp med ham. Lidet føjelig som
han var, giftede han sig da ogsaa i al Stilhed trods
Forbudet (August 1598). Elisabeth lod ham til Straf
tilbringe Hvedebrødsdagene i Tower og havde fra nu
af et ondt Øje til ham.
Hans nære Forhold til Essex bragte Dronningens Vrede
til nye Udbrud. Da Essex i 1599 som Hærfører i Irland
havde udnævnt Southampton til sin Ryttergeneral,
forlangte Dronningen, udelukkende af Forbitrelse over
Southamptons selvraadige Giftermaal, hans Afskedigelse
og tvang Essex til at give efter.
Man maa bl. A. holde sig denne Dronningens Holdning
overfor Shakespeares første Velynder for Øje, for at
forstaa hans øjensynlig kølige Følelser for Elisabeth,
den Omstændighed f. Eks. at han ikke istemmede de
andre engelske Digteres Sørgekvad ved Dronningens Død
og end ikke efter Chettles udtrykkelige Opfordring
skrev nogen Linje til hendes Pris*). Han har set
*) Nor doth the silver tongued Melicert
Drop from his honied muse one sable teare To mourne
her death that graced his desert, And to his laies
opend her Royall eare.
Shepheard, remember our Elizabeth,
And sing her Rape, done by that Tarqmn, Death.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
