- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
309

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
300

en frittalende lidenskabelig Mand uden Statskløgt,
en tapper Soldat uden Taktik. Han tog fejl af sit
Herredømme over Elisabeth, forstod ikke at Dronningen
paa samme Tid, som hun var betaget af hans Person,
ringeagtede hans politiske Raad. Han var et stort
Stykke af en Poet, digtede vakre Sonetter, var i
lige høj Grad en Beskytter af Aandens og Sværdets
Mænd, viste sig ædelmodig indtil Overdaadighed
mod sine Venner og Klienter, og havde maaske sin
mest oprigtige og overbeviste Be-undrerkres blandt
Samtidens Forfatter- og Digterskare. Utallige er de
Bøger, som er tilegnede ham.

Der er ingen Tvivl om at det efter hans sørgelige Død
gik tilbage med Dronningens Humør og Livsmod. Sagnet
om, at det var selve hans Henrettelse, hun tog
sig saa nær, er dog lidet troværdigt, og sikkert
er Historien om Essex’s Ring, der for sent blev
hende forevist, en Fabel. Afgjort er det derimod -
thi Henrik IVs franske Afsending Hertugen af Biron,
der med et Følge af 300 Mand aflagde Dronningen et
Høflighedsbesøg, havde ingen Grund til at fortælle
en Usandhed - at Elisabeth den 12. September 1601
efter i en Samtale at have gjort sig lystig over sin
henrettede Yndling, aabnede et Skrin og deraf udtog
selve Essex’s Hovedskal, som hun viste til Biron. Ti
Maaneder senere fik denne den franske Konges Yndling -
hvis Navn Shakespeare havde laant Helten i sit første
Lystspil - samme Død som Essex for en lignende Brøde
som hans.

Bacon har visselig sørget endnu mindre over Essex’s
Forsvinden end Dronningen gjorde. Han var imidlertid
skamløs nok til, da efter Elisabeths Død Essex’s
Venner var i højeste Yndest hos den unge Konge, at
sende et Brev til Southampton (før denne endnu var
udløst af Tower men da han allerede blev betragtet som
en Magt i Staten) i hvilket han efter at have udtrykt
en Bekymring for at blive mødt med Mistillid, slutter
saaledes: «Og dog er det saa sandt som nogen Ting,
Gud véd, at denne store Forandring [i Staten] ikke
har fremkaldt anden Forandring i mig overfor Deres
Herlighed end at jeg nu trygt kan være hvad I véd,
at jeg altid oprigtigt var forud.»

Man kendte i London i hine Dage naturligvis ikke de
enkelte Omstændigheder ved Essex’s Domfældelse med
den Nøjagtighed, hvormed vi kender dem nu. Men vi ser,
som alt berørt, at den offenlige Mening med Lidenskab
og Harme vendte sig mod Bacon, der blev opfattet og
foragtet som den Forræder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free