- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
319

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
319

Kur det ventedes at enhver smuk adelig Yngling skulde
gøre til den alderstegne Dronning. Kort derefter
ses det dog af et Brev fra Faderen til Elisabeth, at
denne har udtalt sin yderste Tilfredshed med Sønnen,
ligesom vi erfarer, at «han var i høj Grad elsket
af alle Mennesker>. Udmærket smuk har han været
og har udøvet den Tiltrækning, som saa ofte udgaar
fra en elskværdig Gavtyv. Glarendon siger om ham i
første Bog af sin History of the Rebellion, at han
var umaadelig hengiven til Kvinder og at han tillod
sig Fornøjelser, ja Udskejelser af enhversomhelst
Art*). Dog bemærker Glarendon, hvad der for os har
nogen Interesse, med Hensyn til det første Punkt,
at den unge Pem-broke havde et vist Herredømme over
sin Attraa; han blev ikke saa meget henrykt over
Skønhed og ydre Tillokkelser som over visse aandelige
Fortrin, der røbede sig i overordenligt Vid, i Aand
og Kundskab; havde derfor stor Fornøjelse af livlig
Samtale. «For disse Glæder ofrede han sig selv,
sin kostbare Tid og en stor Del af sin Formue*.

I November 1599 havde Herbert en Times privat
Foretræde hos Elisabeth. Whyte, som fortæller det,
bemærker at han nu staar i høj Yndest hos Dronningen,
men mangler fornuftig Ledelse (but he greatly wants
advisé). Han var Resten af Vinteren paa Landet,
lidende af en Sygdom, som synes at have været
Koldfeber og haardnakket Hovedpine. Der var for
Moderen Grund til det Ønske, at en ældre Ven som
Shakespeare anvendte sin Genius til at stille Sønnen
et Ægteskab for Øje som Pligt (Sonet 1-17).

Tyler vil, ikke uden Grund, henføre Sonetterne 90-96
til dette Tidspunkt. Shakespeares Klager over Vennens
Svigten kan hentyde til hans Hofliv; Udtrykkene i
Sonet 91 om Heste, Falke og Hunde peger maaske hen
imod Vennens Adspredelser paa fornemme Jagtpartier. De
følgende Sonetter dvæler utvetydigt ved nedsættende
Rygter om Vennens Væsen og Færd. Her forekommer det
ovenfor (S. 199) anførte Vers:

Liljer, der raadner, stinker mer end Ukrudt.

*) He was immoderately given up to women......

He indulged himself in pleasures of all kind, almost
in all excesses.

G. Brandes: Samlede Skrifter. VIIL
21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free