Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
323
hed er interessant, fordi meget taler for at Chapman
er den Medbejler-Digter, der tidligt har forherliget
Pembroke, vundet hans Velvilje eller Beundring og
derved vakt Shakespeares Skinsyge, Vemod, sorgfulde
Selvkritik og Melankoli, som det er fortalt i
Sonetterne 78-86.
Det er især den 86de Sonet, som giver Minto Lejlighed
til at bestemme den rivaliserende Digter som Chapman:
Straks den indledende Linje om hans store Vers’es
stolte, fulde Sejl passer paa det fjortenstavelses
Metrum, i hvilket Chapman oversatte Iliaden. Chapman
nærede lidenskabelig Begejstring for Digtekunsten,
som han ved enhver Lejlighed forherligede, og
han gjorde Fordring paa at betragtes som greben
af overnaturlig Inspiration. I Tilegnelsen til sit
Digt The Shadow of Night fra 1594 taler han i stærkt
nedsættende Vendinger om de almindelige Søgere efter
Kundskab og latterliggør den Tro som en Formastelse,
at man, saa let som de mener, skulde kunne naa til
Herredømme over Kunsten. Den lader sig ikke beskue
af dens Tilbedere, naar disse ikke forhen har bedet,
fastet og vaaget og ikke har skænket Kunsten ligesom
en himmelsk Fortrolig (eller Skytsaand) Draaber af
deres Sjæl. Derfor Shakespeares
Ord:
Var det hans Aand, der lærte Sangens Under af Aander
selv, som Mælet mig berøved?
og Vendingen:
Ej han og ej hin Hus-Aand vennesæl, der gækker ham
hver Nat med sine Bud.
Efter Tronskiftet opnaaede Pembroke straks en høj
Stilling ved det nye Hof. Alt 1603 blev han Ridder af
Hosebaands-ordenen og samme Aar beværtede han Kongen i
Wilton. Han steg til den ene høje Stilling efter den
anden, indtil han i 1615 blev Lord Overkammerherre;
men han vedblev til det Sidste at føre sin Ungdoms
letsindige Liv. Med sine Kapitaler tog han Del
i Amerikas Kolonisering og i Opdagelsesrejserne
derovre. I Bermudas og Virginia fik Steder Navn efter
ham. Fra 1614 var han desuden Medlem af det ostindiske
Kompagni.
Han modsatte sig Alliancen med Spanien og var ingen
Ven af Kongens Udenrigspolitik, var heller ikke fri
for ved sin Holdning at have Medskyld i Raleighs saa
haardt straffede Angreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
