Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 William
Shakespeare
paa spanske Skibe. Han var en Modstander af Bacon som
Lordkansler og fordrede i 1621 hans uhæderlige Færd
undersøgt, men viste derefter, ganske som Southampton,
stort Maadehold og udtalte sig imod at berøve Bacon
hans Pairs-Værdighed.
Han stod ved Kongens Dødsseng i Marts 1625,
blev 1626 syg af Stensmerter og døde i April 1630
af et apoplektisk Slag efter en lystigt tilbragt
Aften. Donne udgav i 1660 blandt Digte af flere Andre
ogsaa Digte af ham.
VI
Under Omtalen af Skuespillet Elskovs Gækkeri
..blev det bemærket, at det i dette Stykke ikke var
vanskeligt at skelne de oprindelige Partier fra dem,
der skyldtes den før Trykningen i 1598 foretagne
Omarbejdelse, og der anførtes forskellige Eksempler
(se ovenfor S. 46, 55). Det blev udtrykkelig
fremhævet, at Birons (eller som Sammenhængen
viser: Biron-Shakespeares) begejstrede Repliker
til Kærlighedens Pris i fjerde Akt stammede fra
Omarbejdelsen.
Andensteds (S. 98) blev Opmærksomheden henledet paa,
at de to Kvindeskikkelser Rosalinde i Elskovs Gækkeri
(tredje Akts Slutning) og Rosalinde i Romeo og Julie
(Ild) efter al Sandsynlighed har havt en og samme
Model, siden hun paa begge Steder betegnes som et
smukt hvidladent Pigebarn med sorte Øjne. I den
oprindelige Tekst til^Elskovs Gækkeri (tredje Akt)
kaldes hun udtrykkeligt:
en køn, hvidladen Tøs med Fløj eisbryn, som har i
Øjnes Sted et Par Begkugler.
Desmere maa det overraske, at Digteren under
Omarbejdelsen ganske øjensynligt har underskudt
Skikkelsen en anden Model, der gentagne Gange
betegnes som sortladen, ja hvis mørke Lød, der i sin
Usædvanlighed og Uengelskhed er udsat for at kaldes
styg, betones med den samme Styrke, som i Sonetterne
overalt hvor den mørke Dame (the dark lady],
de besynger, omtales eller skildres. Umiddelbart
før Biron har den store Hymne til Eros, i hvilken
Shakespeare saa tydeligt bruger ham som Talerør (se
ovenfor S. 56), driller Kongen ham med hans Tilbedtes
mørke Farve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
