Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
325
Kongen Hvad! sort som Ibentræ er jo din Pige.
Biron
Er Ibentræ som hun? et himmelsk Ved! En Hustru af det
Træ var Himmerige! Læg Bogen frem, tag straks i Ed
mig her! Jeg sværger: Skønhed selv er Skønhed kun,
naar den har laant sig hendes Øjnes Skær; Ingen er
skøn, der ej er skøn som hun.
Kongen
0 Galskab! Sort er Helveds Liberi,
et Fængsels Farve, Nattens skumle Blikke; den lyse
Skønhed klædes Himlen i.
Højst paafaldende er hvad Biron nu svarer herpaa;
thi det er nøjagtigt det Samme, som Shakespeare i
sit eget Navn udtaler til Fordel for sin sortladne
Skønhed i Sonet 127.
Biron
1 Lysets Dragt kan Djævlen bedst bestikke. O
dersom Sort min Piges Pande smykker, den sørger
ved at Sminke, laante Haar, saa mange Q Elsker
svigefuldt henrykker. Sort blev til Skønhed hendes
Fødselsaar. For hendes Ynde Dagens Mode glemmes;
for Sminke gælder det, naar Kinder gløde, og for at
ligne hendes Bryn det Røde
maa farves sort, hvis ej det vil beskæmmes.
i Sonetten hedder det:
I fordums Tid blev Sort ej regnet fager og ingen
gav det Skønheds Navn og Ære, men nu staar Sort som
Skønheds Arvetager, og Skønhed maa Bastardens Skændsel
bære.
Thi da hver Haand Naturens Magt har taget til Stygt
at gøre skønt ved falske Kunster, staar Skønhed uden
Navn og Hjem og vraget og halvvejs kvalt i Skændslens
klamme Dunster.
Min Elsktes Øjne ere ravnesorte,
fordi som sørgende de tungt beklage,
at de, hos hvem hvert Skønheds-Træk er borte,
ved falske Midler Skønheds-Ry vil tage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
