Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
329
Papirer maa betragtes som urimeligt at identificere
Mary Fitton med Sonetternes mørke Dame, er det
ikke dermed udelukket, at Pembroke kan have været
Shakespeares Medbejler. Hvis Essex, som vi ovenfor
saa, maatte indrømme, at han paa én Gang stod i
Forhold til fire af Hoffets Damer, kan Pembroke have
staaet i Forhold til to.
Den mørke Dame er i Sonetterne skildret som en sand
Evadatter, behagesyg, løgnagtig og troløs, skabt
til at skænke Lykke og Kval af fulde Hænder, ret en
Kvinde, der kunde bringe alle Strenge i en Digters
Bryst til at skælve og klinge. Da hun tydeligt nok
har tilhørt en højere Samfundskres end Digteren,
er det sandsynligt, at han i sin Forbindelse med
hende fra først af har følt sig rigt begunstiget
af Skæbnen, beruset af Elskovslykke, hædret og
beriget. Hun har efter al Sandsynlighed bragt et
Pust fra en højere Verden, en Duft af aristokratisk
Kvindelighed ind i hans Liv. Man kan tænke sig, at
han har beundret hendes Vid, hendes Aandsnærværelse
og Dristighed, hendes Slagfærdighed, hendes Indfald
og Svar; han har i hende studeret og nydt og dyrket
den fornemme Overlegenhed, det muntre Koketteri,
den unge frigjorte Kvindes Sikkerhed, Elegance og
Overgivenhed paa nærmeste Hold. Hvem véd, hvor meget
af hendes Være-rnaade der er gaaet over i hans unge
geniale Beatricer og Rosal inder
Først og fremmest, hun har skænket ham den Lykke
at føle sit Liv potenseret, en Hovedpart af den
Lykke, som i de Aar, Forholdet mellem dem bestaar,
kommer til Udbrud i den nys gennemgaaede lille Række
af gnistrende vidfulde og erotiske Lystspil. Man
indvende ikke, at Sonetterne lidet dvæler ved denne
Lykke. Sonetterne er fra Krisens Tid, da han havde
faaet Vished for, hvad han fra først af rimeligvis kun
har anet, at hans Elskede havde forlokket hans Ven,
og han har i sin Fremstilling tilbagedateret mangen
lidenskabelig og sønderreven Stemning, der overvældede
ham i Vendepunktets Øjeblik, da han saa sin Elskede
erobret af Vennen og snart beskæmmet ved Vennen. Da
følte han det, som havde han, forraadt af dem begge,
uigenkaldeligt mistet dem begge. Til det Billede,
sotn i hin senere Tid har formet sig af hende i hans
Sind, svarer hendes Billed, som Sonetterne overgiver
os det.
Og dog skildres ogsaa i dem Øjeblikke, ja Timer,
hvor han har følt sit Væsen opløst i Ømhed og
Harmoni. Hvilken elskovs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
