- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
330

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330 William
Shakespeare

salig Stemning ligger ikke over den Scene, der
er udmalt i den saa melodiske 128. Sonet hvor
den yndefulde Yirginalspillerinde lader sine fine
aristokratiske Fingre løbe hen over Tangenterne,
og hvor hun, hvem Digteren ømt tiltaler my music,
med sin Musik fortryller den Lyttende, der længes
efter at turde trykke hendes Fingre og Læber til sin
Mund. Han misunder Tangenterne, som kysser de bløde
Hænder, og slutter: Giv dem dine Fingre, mig dine
Læber at kysse!

Since saucy jacks so happy åre in this, Give them
thy fingers, rne thy lips to kiss.

Dog, det forstaar sig, de sygeligt glødende, klagende
og anklagende Sonetter er de fleste.

Atter og atter kommer han tilbage til hvor troløs og
letfærdig hun er. I Sonet 137 kalder han hende «den
Bugt, hvor hver Mand lægger bi»; Sonet 138 begynder:

Naar højt min Elskte sværger, hun er sand - endskønt
jeg véd, hun lyver, tror jeg hende.

og i Sonet 152 bebrejder han sig selv at have aflagt
et Utal af falske Eder, fordi han er gaaet i Borgen
for hendes Værd. Ingen Oversættelse kan her gengive
Originalens melodiske Skønhed og gribende Fynd:

But why of two oaths1 breach do I accuse thee When
I break twenty? I am perjured most; For all my
vows åre oaths hut to misuse thee, And all my honest
faith to thee is lost: For I have sworn deep oaths
of thy deep kindness, Oaths of thy love, thy truth,
thy constancy; And to enlighten thee, gave eyes to
blindness, Or made them swear against the thing they
see.

I Sonet 139 skildrer han hende som saa
kurtisane-agtigt behagesyg, at hun end ej i hans
Nærhed kan undlade at kokettere i Flæng:

Sig mig, du elsker Andre; men lad være, naar jeg er
hos, at kaste Blik til Siden: Hvad har du Svig behov
imod mig, kære, naar for din Magt min Modstand er
for liden!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free