Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
337
billeder som Ronsard, du Bellay og Desportes,
at den kan betegnes som en Blanding af
Efterligningsstudier, hvor den ikke simpelthen er en
Mosaik af Plagiater. Saaledes "selv hos de Ypperste
som Spenser, Philip Sidney, Watson, Lodge, Drayton,
Daniel. Dernæst forsøger han at paavise Shakespeares
Afhængighed af sine Forgængere. Shakespeare tilegnede
sig uden Betænkning Tanker og Ord af de Sonetter,
der paa hans Tid forelaa af Daniel, Drayton,
Watson, Barnabe Barnes, Constable og Sidney, saa
bevidst og saa hensynsløst som han i sine Skuespil
bearbejdede Dramer og Noveller af samtidige og ældre
Digtere. Særligt til Drayton staar Shakespeare
i Gæld. Da alle disse Englændere har efterlignet
Franskmænd, faar Shakespeares Sonetter et falsk Skin
af umiddelbart at skylde Ronsard, de Baif og Desportes
saare meget, skønt Shakespeare neppe har kendt disse
Digtere i Grundsproget.
Allerede Adolf Hansen havde i den danske Oversættelse
af Sonetterne gjort opmærksom paa talrige upersonlige
Træk. Adskillige af de svagere Sonetter med deres
«tvungne og indviklede Billed-Maskineri* er saa
stemplede af Tidsaanden, at de slet ikke kan betragtes
som ejendommelige for Shakespeare, og enkelte
Sonetter er saa fuldstændigt Efterligninger, at de
ingenlunde kan opfattes som Bekendelser. Sonetterne
18 og 19 udmunder i den samme Tanke som den 39. Sonet
i Daniels Delia og Sonetterne 55 og 81 behandler
ganske samme Genstand som den 69. Sonet i Spensers
AmorettL - Endelig findes Historien om Vennerne,
af hvilke den ene berøver den anden hans Elskede,
alt i Lylys Euphues.
Sidney Lee hævder, at naar Shakespeare i Sonetterne
24 og 122 udvikler, at Vennens Billed er malt paa
hans Hjertes Grund eller at hans Hjerne er en bedre
Erindringsbog om Vennen end den Bog, som denne
har skænket ham, saa tumler han kun med Vendinger
af Ronsard. Naar han i Sonetterne 44 og 45 taler
om Mennesket som bestaaende af Elementerne Jord,
Vand, Luft og Ild, optager han Motiver fra Spenser
og Barnes. Sonetterne 46 og 47 om Øjets og Hjertets
Debat er skrevne i Udtryk, som er laante fra Watsons
20 Sonet i The Tears of Fancie. Naar han udtaler
sin Forvisning om, at hans Vers er udødelige, saa
de vil udødeliggøre ogsaa Vennen, taler han ikke af
Overbevisning, men behandler kun paa sin Vis et Tema,
som
efter Pindars, Horatses og O vids Eksempel
allerede før ham
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
