Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
351
(stærkere i Originalen: which valgår scandal stamp’d
upon mg brow); han hævder her at han bryder sig lidt
om hvad enten han kaldes brav eller slet, kun paa
Vennens Dom over ham ligger der Vægt; men i Sonet 121,
hvor han gaar nøjere ind paa Sagen, tilstaar han, at
en Svaghed hos ham ligger til Grund for de hadefulde
Rygter, og vi ser, at i denne Svaghed har hans varme
Blod været Aarsag. Han negter ikke Faktum, men harmes
over, at Andres falske og lystne Øjne har udspioneret
hans Færd, især da disse Andre er slettere end han
selv.*)
Hvori denne Skandale bestod, er os ubekendt. Vi kan
kun slutte, at den har havt Shakespeares formentlige
Forhold til en eller anden Kvinde, Rygtet om et
eller andet galant Æventyr, til Genstand. Sindrigt,
om end ikke helt bevisende, har Tyler i den Anledning
henpeget paa to Steder i Samtidiges Skrifter. Den ene
er den tidligere anførte Anekdote i John Manninghams
Dagbog, dateret 13. Marts 1601 [i ny Stil 1602]
om Shakespeares Aftenbesøg som «William Erobreren*
hos Borgerfruen i Burbage’s Sted, en Historie, der
synes at have løbet Byen rundt og som sandsynligvis
er hændt ikke lang Tid før den er nedskreven. Det
andet findes i The Retarne of Pernassas fra December
1601 (IVs), hvor Burbage og Kemp optræder. Her siger
Kemp bl. A.: «Aa den Ben Jonson er en farlig Fyr;
han bragte Horats paa Scenen, som giver Poeterne
en Pille, men vor Kammerat Shakespeare har givet
ham et Afføringsmiddel, som fik ham til at smudse
sin Anseelse til.» Hentydningen gaar øjensynligt
paa Striden imellem Ben Jonson paa den ene Side
og Marston og Dekker paa den anden, der naaede sit
Højdepunkt i 1601, da Ben Jonsons Poetaster fremkom,
i hvilken Horats er Talerør for Digteren selv. Dekker
og Marston svarede samme Aar med Satiromastix or the
Untrussing of the Humorous Poet Da Shakespeare ikke
direkte har nogetsomhelst med denne Strid at gøre,
maa man søge efter hvad der kan være ment med de
ovenanførte Ord, og Richard Simpson har udtalt den
Formodning, at der med Kong William Rufus, under
hvis Regering Handlingen i Satiromastix foregaar,
er ment William Shakespeare. William
*) For why should others’ false adulterate
eyes Give salutation to my sportive blood? Or on my
frailties why åre frailer spies, Which in their wills
count bad what I,think good?
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
