Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 William
Shakespeare
beskrivelser for at minde det stolte Rom om, at
Grækenland havde en stor Mand at stille op mod
enhver af dets. Plutarch var gennemtrængt af den
Tanke, at det overvundne Grækenland var Roms Herre
og Mester paa alle aandelige Omraader. Han holdt
græske Forelæsninger i Rom, kunde ikke tale Latin,
mens enhver Romer talte Græsk til ham og forstod
det som sit Moders-maal. Betegnende nok eksisterer
romersk Literatur og Digtekunst ikke for ham,
skønt han uafbrudt anfører de græske Forfattere og
Poeter. Aldrig nævner han Vergil eller Ovid. Han skrev
om sine store Romere som en oplyst og fordomsfri Polak
I vore Dage skriver om store Russere. Han, for hvem
de gamle Republiker stod i et forklaret Lys, var ikke
særligt anlagt til at vurdere Cæsars Storhed.
Da Shakespeare anlagde sit Drama saadan, at Brutus
skulde blive dets tragiske Helt, maatte han anvende
sin Kunst paa at stille ham i Forgrunden og lade ham
fylde Scenen. Det gjaldt om ikke at lade hans Mangel
paa politisk Skarpblik (overfor Antonius) eller paa
praktisk Sans (Striden med Cassius) skade Indtrykket
af hans Overlegenhed. Alt maatte dreje sig om ham,
og derfor blev Cæsar forringet, formindsket, desværre
saa stærkt, at denne Cæsar, denne Fremstilling af en
Statsmands- og Erobrer-Genius uden Mage, er blevet
en fattig Karikatur.
Andensteds er der tydelige Spor af, at Shakespeare
meget vel har vidst, hvad den Mand var og var
værd. Edwards unge Søn i Richard III talte begejstrede
Ord om Cæsar som den Sejershelt, Døden ikke har
besejret, Horatio taler i det næsten samtidige
Hamftet om den store (mægtigste) Julius og hans Død,
og Kleopatra er i Antonius og Kleopatra stolt af
at have tilhørt Cæsar. I Som Jer behager bruger vel
den skelmske Rosalinde Udtrykket «Cæsars thrasoniske
Praleri» om det berømte «Jeg kom, saa, vandt» dog i
rent spøgefuld Sammenhæng og Mening.
Men her! Her er Cæsar virkelig bleven ikke lidet af en
Storpraler som han overhovedet er bleven et Indbegreb
af lidet tiltalende Egenskaber. Han gør Indtryk af
en Invalid. Hans Liden af faldende Syge betones. Han
er døv paa det ene Øre. Han har ikke mere sin gamle
Kraft. Han besvimer, da Kronen bliver ham tilbudt. Han
misunder Cassius, at denne svømmer bedre end han. Han
er overtroisk som en gammel Kælling. Han fryder sig
ved Smiger, taler pompøst og hovmodigt, praler med sin
Fasthed og er bestandigt vaklende. Han handler ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
