- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
362

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362 William
Shakespeare

Mangel jpåå Kundskab uden Skrupler til Tegningen af
Cæsar, og som han gjorde Jeanne d’Arc til en Heks,
gør han Cæsar til en Skryder. Cæsar!

Havde han som senere Tiders Skole-Ungdom i sin Barndom
maattet læse Cæsars Skrift om den galliske Krig,
saa havde dette ikke været muligt. Eller maaske har
han fra hvad han har hørt derom naivt taget det Træk,
at Cæsar stadigt omtaler sig selv i tredje Person og
kalder sig ved Navn.

Man sammenligne et Øjeblik denne patetiske
Selv-Højagter hos Shakespeare med det Billed af ham,
som Shakespeare med Lethed havde kunnet danne sig
blot af sin Plutarch, og som havde forklaret baade
at Cæsar svang sig op til den Højde af Enemagt,
hvorpaa han ved Stykkets Begyndelse staar, og det
Had, som efterhaanden optaarnedes imod ham. Allerede
paa den anden Side af Cæsars Levned læste han her
Anekdoten om, hvorledes Cæsar paa Tilbagevejen fra
Bithynien som ganske ung Mand blev fangen af kilikiske
Sørøvere. De fordrede tyve Talenter (70,000 Kroner)
af ham i Løsepenge. Han svarte dem, at de nok ikke
vidste, hvem deres Fange var, lovede dem 50 Talenter
i Stedet, sendte sine Ledsagere til forskellige Byer
for at rejse Summen og blev alene med en Ven og to
Tjenere tilbage hos disse for deres Blodtørst bekendte
Banditter. Han viste dem saa stor Ringeagt, at han
gav dem Befalinger; de skulde tie fuldstændig stille,
naar han vilde sove; i de 38 Dage, han var hos dem,
behandlede han dem som en Fyrste sin Livvagt. Han
gjorde sine gymnastiske Øvelser, skrev Digte og Taler
som i fuld Tryghed. Ofte truede han dem med, at han
nok skulde faa dem hængte o: korsfæstede. Saasnart
han fik Løsesummen fra Milet, var den første Brug,
han gjorde af sin Frihed, den at udruste nogle Skibe i
Havnen, falde over Røverne, tage dem alle til Fange og
bemægtige sig deres Bytte. Derpaa søgte han Prætoren
over Asien, Junius, hvem det tilkom at straffe dem. Da
denne Mand af Pengebegærlighed svarte, at han i Ro og
Mag vilde overveje hvad der var at gøre med Fangerne,
vendte Cæsar tilbage til Pergamos, hvor han havde sat
dem i Fængsel, og lod alle Røverne slaa paa Korset,
som han havde lovet dem det.

Hvad er der blevet af denne Overlegenhed, denne Gratie
og denne haarde Viljeskraft hos Shakespeares Cæsar?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free