- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
363

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
363

Jeg frygter ikke; men hvis mit Navn var underkastet
Frygt

#*****...*.*..».

Jeg taler mer om hvad der kunde frygtes end hvad
jeg frygter. Jeg er altid Cæsar,

Crodt, han selv begynder med at sige det. Ellers
vilde man ikke tro det. Og tror man det?

Shakespeare opfatter det, som havde den Republik,
Cæsar kuldkastede, kunnet bestaa; som var han
brødefuld, idet han styrtede den.

Men den gamle aristokratiske Republik var falden fra
hin-.anden, da Cæsar sammensmeddede dens Elementer til
et nyt Monarki. I Rom raadede den rene Lovløshed. Der
fandtes en Pøbel, om hvilken de store Byers i vore
Dage ikke giver nogen Forestilling: ikke den dumme
Pøbel - mest tam, kun nu og da af Dumhed vild -
der hos Shakespeare hører paa Ligtalerne over Cæsar
og sønderriver Cinna; men en Pøbel, hvis talløse
Horder først og fremmest dannedes af Slavemasserne
i Forening med de Tusinder af Fremmede fra alle tre
Verdensdele, Frygere fra Asien, Negere fra Afrika,
Iberere og Keltere fra Spanien og Frankrig, der
strømmede sammen i Verdens Hovedstad. Til Husslavernes
og Markslavernes uhyre Flokke kom Tusinder af undløbne
Slaver, der havde stjaalet eller myrdet hjemme, levet
af Rov og Plyndring undervejs, og nu skjulte sig i
Roms Forstæder. Men foruden Fremmede uden Levevej og
Slaver uden Brød var der Skarer af Frigivne, Mænd,
der var helt fordærvede af Slavetilstanden og for
hvem fuld Frihed, hvad enten den var forenet med
hjælpeløs Fattigdom eller med ny erhvervet Rigdom,
kun var et Middel til at gøre Skade. Der var dernæst
Hærskarer af Gladiatorer, der var saa ligegyldige for
Andres Liv som for deres eget, rede til at lade sig
bruge af Enhver, der betalte. Det var af slige Folk
at en Mand som Clodius havde dannet sine bevæbnede
Bander, der ganske som de romerske Soldater blev
inddelte i Decurier og Centurier under besluttede
Anførere. Paa Forum sloges disse Skarer med andre
Skarer af Gladiatorer og Hyrder fra de vilde Egne ved
Picenum eller i Lombardiet, som Senatet lod komme
og organisere til sit Forsvar. Gadepoliti eller
Brandvæsen fandtes saa at sige ikke. Naar offenlige
Ulykker som Ildebrand eller Oversvømmelser indtraadte,
raadspurgte man Augurerne om disse Ulykkers Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free