Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 William
Shakespeare
dighed kom til at slaa sig paa Puritanismens Parti og
derved blev sat ud af Stand til af Cæsars rige Mine
at uddrage alt det Guld, der laa i den. Der er Intet
i Shakespeares Cæsar af den virkeliges Frimodighed og
Ærlighed. Aldrig viste han en hyklet Ærbødighed for
Fortiden, ikke engang i grammatiske Spørgsmaal. Han
greb £fter Magten og tog den, men lod ikke - som
hos Shakespeare - som vragede han den. Shakespeare
har ladet ham beholde den Stolthed, han viste, men
har gjort den uskøn., og har givet ham Hykleriet i
Tilgift.
Og endnu dette i Cæsars Væsen er uforstaaet af
Shakespeare. Da han endelig efter at have sejret
allevegne, i Afrika som i Asien, i Spanien som i
Ægypten, stod med den suveræne Magt, han i tyve
Aar havde attraaet, i Hænde, saa havde den tabt sin
Tiltrækning for ham. Han vidste sig misforstaaet og
afskyet af dem, hvis Agtelse han satte mest Pris paa,
saa sig nødsaget til at benytte sig af Mennesker, han
foragtede, og Menneskeforagt betog hans Sind. Rundt
om sig saa han kun Begærlighed og Forræderi. Magten
syntes ham uden Sødme, selve Livet ikke mere værd
at leve, ikke mere værd at bevare. Derfor hans Svar,
da man bønfaldt ham om at træffe Forholdsregler mod
dem, der vilde myrde ham: Hellere dø én Gang end
altid skælvet og han gaar den 15. Marts uden Vaaben,
uden væbnet Følge til Senatet. I Tragedien lokkes han
tilsidst derhen af Haabet om en Titel og en Krone og
af Angsten for at man skal kalde ham fejg.
De Taaber, som tillægger Francis Bacon Shakespeares
Værker,, gaar bl. A. ud fra at en Indsigt i romerske
Oldtidsforhold som den, der er lagt for Dagen i
Julius Cæsar, ikke kunde findes hos nogen Mand,
der ikke besad en Bacons Lærdom. Dette Drama har
lige omvendt tydeligt nok til Ophav en Mand, hvis
Lærdom ingenlunde kom i Højde med hans Genialitet,
saa det ikke blot ved sine udmærkede Egenskaber men
ogsaa ved sine Svagheder leverer et iøvrigt ganske
overflødigt Bevis for at Shakespeare selv er sine
Værkers Forfatter. Stympere aner aldrig, i hvilken
Grad Geniet kan erstatte den boglige Kultur og hvor
højt det overflyver den. Men til Gengæld maa det
unegteligt hævdes, at der gives Omraader, hvor ingen
Genialitet kan erstatte Indsigten, Modelstudiet,
Virkeligheds-Iagttagelsen, og hvor »selv det ypperste
Geni kommer tilkort, naar det vil digte paa egen
Haand eller paa et tarveligt Grundlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
