Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 William
Shakespeare
af at taale en Hersker, end med de virkelige politiske
Forhold, han har for Øje, og med Betydningen af de
Forandringer, der foregaar i den Tid, hvori han
lever. Denne Mand bliver af Gassius indtrængende
opfordret til at stille sig i Spidsen for en
Sammensværgelse mod hans faderlige Velgører og
Ven. Opfordringen sætter hans hele Væsen i Gæring,
forstyrrer dets Harmoni, bringer det for bestandig
ud af Ligevægt.
Til Hamlet, som samtidigt dæmrer i Shakespeares
Sind, rettes af den dræbte Faders Aand ligeledes
den Fordring, at han skal gøre sig til Drabsmand,
og Fordringen virker pirrende, æggende paa hans
Aandsevner, men opløsende paa hans Natur. Saa
nær ligger den Stilling imellem tvende Pligtbud,
i hvilken Brutus er stedt, op til den indre Strid,
som snart bliver Hamlets.
Brutus er i Tvedragt med sig selv, forglemmer af den
Grund at vise Opmærksomhed og Venskabs ydre Tegn
mod Andre. Han føler sig kaldet af de Andre, men
han føler ikke det indre Kald. Som Hamlet udbryder
i de bekendte Ord: «Tiden er af Led. O Forbandelse,
at jeg blev født til at sætte den i Lave U, saaledes
gyser Brutus tilbage for Opgaven. Han siger (la):
Brutus vil heller trælle bagved Ploven end han vil
regne sig for Romas Søn paa slige haarde Vilkaar,
som vor Tid gør Mine til at lægge paa vor Nakke.
Hans ædle Natur vaander sig under Usikkerhed og
Tvivl.
Fra det Øjeblik af, da Cassius har talt med ham,
er han søvnløs. Den grove Macbeth bliver søvnløs da
han har myrdet Kongen - «Macbeth har myrdet Søvnen»
- Brutus med sin fine, prøvende Natur, der ikke vil
handle anderledes end som Pligten byder, er rolig
efter Drabet, men søvnløs forud. Sysselsættelsen med
Tanken har forandret hans Væremaade; hans Hustru
kender ham ikke igen. Hun skildrer, hvorledes han
hverken under sig Spise, Tale eller Søvn, kun gaar op
og ned sukkende i dybe Tanker med Armene over Kors,
ikke svarer paa hendes Spørgsmaal og, da hun gentager
dem, afviser hende med barsk Utaalmodighed.
Det er ikke blot Taknemmelighedsforholdet til Cæsar,
der holder Brutus i Vaande; det er især Uvisheden
om, hvilke Cæsars Hensigter er. Brutus ser ham vel
tilbedt af Folket og udrustet med den højeste Magt;
men Cæsar har endnu aldrig misbrugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
