Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
371
denne. Han gaar ind paa Cassius’s Opfattelse, at
Cæsar da han afviste Diademet i Grunden ønskede det;
men det bliver da hans formodede Attraa alene, som
man har at holde sig til:
Naar jeg om Cæsar skal sige Sandhed, har jeg aldrig
set at Lidenskab har kuet hans Fornuft. Men det
er vist og sandt, at Ydmygheden er for den unge
Herskelyst en Stige.
Hvis Cæsar skal myrdes, er det ikke for hvad han har
gjort, men for det, han i Fremtiden kan gøre. Er det
tilladeligt at hegaa et Drab paa dette Grundlag?
Varianten hos Hamlet bliver denne: Er det sikkert,
at Kongen har myrdet Hamlets Fader? Kan Aanden ikke
have været et Blændværk eller Djævelen selv?
Brutus har Følelsen af Grundlagets Svaghed, jo
mere han hælder til Drabet som politisk Pligt. Og
Shakespeare har ikke betænkt sig paa at udruste ham,
hvor højsindet han end iøvrig er, med den i Manges
Øjne tvivlsomme Formaalsmoral, at det nødvendige
Øjemed helliger et urent Middel. To Gange, baade
hvor han er ene med sig selv og hvor han tiltaler
de Sammensvorne, anbefaler han politisk Hykleri som
klogt og formaals-tjenligt. I Monologen:
Og da det, han er, kan ikke rigtig give Striden
Farve,
saa smyk det saadan ud: (fashion it thus) det, som han
er, vil, naar det end forøges, vorde til et farligt
Overmaal.
Til de Sammensvorne:
Lad vore Hjerter, som de snilde Herrer,
opægge deres Tjenere til Bloddaad
og siden for et Syns Skyld dadle dem.
Det vil sige Mordet skal udføres med saa megen
Anstand som muligt, og derpaa skal Morderne lade,
som beklagede de det.
Saasnart Drabet er besluttet, staar Brutus imidlertid,
sikker som han er paa sine Hensigters Renhed, stolt
og næsten sorgløs i de Sammensvornes Midte; altfor
sorgløs; thi skønt han i Principet ikke er veget
tilbage for den Lære at man ikke kan ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
