- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
372

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372 William
Shakespeare

Maalet uden at ville Midlerne, gyser han dog,
rettænkende og upraktisk som han er, tilbage for at
anvende Midler, der enten synes ham for lavtliggende
eller uforsvarlige i deres Hensynsløshed. Han vil
ikke engang, at de Sammensvorne skal aflægge Ed:
«Lad Præster, Krystere og Skelmer sværge*. De skal
tro, hverandre uden edelig Forsikring og bevare
Hemmeligheden for hverandre uden edeligt Løfte. Og da
det foreslaas, at Antonius skal dræbes med Cæsar - et
nødvendigt Forslag, han som Politiker maatte gaa ind
paa - saa afslaar han hos Shakespeare som hos Plutarch
af Menneskelighed: «Vor Bane bliver da for blodig,
Cassius!* Han føler det som om hans Vilje er dagklar;
han lider under at den skal anvende natligt-mørke

Midler:

Mytteri! ha, blues

du ved at vise frem din skumle Pande ved Nattetide,
naar alt Ondt er friest, hvor faar du da ved Dag en
Hule, mørk nok til Skjul for dit uhyggelige Aasyn!

Brutus vil helst i en Sag, der skal fremmes ved
Snigmord, opnaa politisk Sejr uden Fortien og uden
Voldsomhed. Goethe har sagt: «Kun den Betragtende
har Samvittighed*. Den Handlende kan ikke have den -
mens han handler. Man giver sig sin Natur og fremmede
Magter i Vold, naar man kaster sig ud i Handling. Man
handler rigtigt eller urigtigt, men altid instinktivt,
hyppigt dumt, om muligt genialt, aldrig fuldt
bevidst, men med Driftens eller Egenkærlighedens
eller Genialitetens Hensynsløshed. Brutus vil endog
handlende tage alle Hensyn.

Kreyssig og Dowden efter ham har kaldt
Brutus Girondiner, opstillet som Modsætning
til Svogeren Cassius, en Art Jakobiner i
Oldtidskostyme. Sammenligningen er kun træffende,
forsaavidt der tænkes paa den ringere eller større
Tilbøjelighed til Anvendelse af voldsomme Midler;
den halter, naar man betænker, at Brutus lever
i Abstraktionens fortyndede Luft, Ansigt til
Ansigt med Ideer og Principer, Cassius derimod
i Kendsgerningernes Verden; thi Jakobinerne
var vel saa haardnakkede Teoretikere som nogen
Girondiner. Brutus er hos Shakespeare en streng
Moralist, yderst omsorgsfuld for ikke at faa nogen
Plet paa sin rene Karakter, Cassius derimod er aldeles
ikke ængstelig for at bevare sædelig Renhed. Han er
ligefrem misundelig paa Cæsar og tilstaar aabent,
at han hader ham; dog er han ikke lav; thi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free