Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
375
lagte ham i Munden: «Gode Guder! O gør mig denne ædle
Hustru værdig!» og lover at fortælle hende Alt.
Hverken Shakespeare eller Plutarch finder dog denne
hans aabenmundede Imødekommen forstandig. Thi det er
ikke Portias Skyld, at den ikke forraader Alt. Hun
kan, da det kommer til Stykket, hverken tie eller
beherske sig. Hun røber sin Angst og Uro for Drengen
Lucius og udbryder selv:
Mit Sind er som en Mands,
min Kraft dog kun en Kvindes. Hvor det falder en
Kvinde tungt at gemme paa en Løndom!
en Betragtning, der øjensynligt ikke er Portias,
men tilhører Shakespeares egen Livsfilosofi, som han
ikke har villet holde tilbage. Hos Plutarch falder
hun endog om som død, saa Dødsbudskabet overrasker
Brutus et Øjeblik før Drabet paa Cæsar skal gaa for
sig og han har al sin Selvbeherskelse nødig for ikke
at lade sig overmande.
Af den Karakter, med hvilken Shakespeare saaledes
har udrustet Brutus, udspringer de to store Optrin,
som bærer Stykket.
Det første er det underfuldt byggede, der bliver
Tragediens Vendepunkt, Scenen, hvor Antonius ved
Cæsars Lig, talende med Brutus’s Minde, hidser Romerne
mod den store Imperators Drabsmænd.
Med den sjældneste Knnst har Shakespeare først
udarbejdet Brutus’s Tale. Plutarch fortæller, at
Brutus, naar han skrev Græsk, beflittede sig paa en
tanketung og fyndig Stil, og han anfører en Række
Eksempler derpaa. Han skrev f. Eks. til Samierne:
«Jere Overvejelser er lange; Virkningerne af dem
langsomme - hvad tror I, Enden paa dem bliver?» eller
i et andet Brev: «Xanthierne, sorn har ringeagtet min
Mildhed, har gjort deres Fædreland til fortvivlede
Mænds Gravsted. Pataræerne, som overgav sig, har
bevaret deres Frihed og Forrettigheder. Vælg nu
I mellem Pataræernes sunde Fornuft og Xanthiernes
Skæbne U
Man se, hvad Shakespeare har forstaaet at gøre ud af
disse Fingerpeg:
Romere, Landsmænd, Venner! hør mig, mens jeg taler,
og vær stille for at I kan høre. Tro mig for min
Hæders Skyld og hav Agtelse for min Hæder, for at I
kan tro mig!...... Hvis der er Nogen i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
