- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
376

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376 William
Shakespeare

Forsamling, som var Cæsars Hjertensven, til ham vil
jeg sige, at Brutus’s Venskab for Cæsar var ikke
mindre end hans. Hvis denne Ven vil spørge, hvorfor
Brutus løftede Haand mod Cæsar, saa er det mit Svar:
Ikke fordi jeg elskede Cæsar mindre, men fordi jeg
elskede Rom mere.....

og saaledes videre i denne sammentrængte
Modsætnings-Stil. Shakespeare har gjort et bevidst
Forsøg paa at lade Brutus føre det Sprog, han havde
lagt sig til, og har med sin geniale Gætnings-evne
genfrembragt Brutus’s græske Talekunst:

Cæsar elskede mig; derfor begræder jeg ham. Han var
lykkelig; det glæder jeg mig over. Han var tapper;
derfor ærer jeg ham. Men han var herskesyg - derfor
dræbte jeg ham. Altsaa Taarer for hans Kærlighed,
Glæde over hans Lykke, Ære for hans Tapperhed og
Døden for hans Herskesyge.

Med overordenlig Kunst og dog ædel Kunst stiger han
til Spørgsmaalet: «Er her Nogen saa ussel, at han
ikke elsker sit Fædreland? er der Nogen, saa tal! Thi
ham har jeg fornærmet,> og da Svaret lyder: Bingen,
Brutus, Ingen,* følger hans rolige Replik: «Saa har
jeg Ingen fornærm et. >

Antonius’s endnu beundringsværdigere Tale er først og
fremmest mærkværdig ved den bevidste Stilforskel. Her
er ingen Antiteser, ingen literær Veltalenhed;
men en mundlig af den stærkeste folkebetagende Art;
den begynder med at gribe Tilhørerne nøjagtigt der,
hvor Brutus har sluppet dem, forsikrer til Indledning
udtrykkeligt, at her skal tales over Cæsars Baare,
men ikke til hans Pris, betoner indtil det Trættende,
at Brutus og de andre Sammensvorne alle, alle er
Hædersmænd. Saa rejser denne Veltalenhed sig, snedig
og magtfuld i sin velberegnede Tiltagen i Styrke,
inderst inde løftet af Noget, der ikke er Beregning:
glødende Begejstring for Cæsar, luende Harme over
hans Mord, Haanen og Harmen bærer fra først af Maske
under Indtrykket af den for Brutus vundne Folkemasses
Stemning; saa lettes der en Smule, saa lidt mere,
saa endnu mere paa Masken, indtil den med en vild
Haandbevægelse rives af og kastes til Side.

Atter her har Shakespeare med Mesterskab forstaaet
at benytte de Antydninger, som Plutarch gav ham,
sparsomme som de var:

Han holdt efter Skik og Brug Ligtale over Cæsar, og
da han saa Folket sært bevæget og rørt ved hans Tale,
blandede han pludselig med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free