- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
380

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IX - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380 William
Shakespeare

Overensstemmelsen mellem disse Ord og en navnkundig
Replik af Hamiet ligger lige for. Overalt spores i
Julias Cæsar Hamlets Nærhed. Naar Hamlet dvæler saa
længe med sit Attentat paa Kongen, saa stærkt holdes
tilbage, betvivler Udfaldet og Følgerne, vil betænke
Alt og anklager sig selv for at betænke sig for længe,
saa beroer det vistnok tildels paa den Omstændighed,
at Shakespeare kommer til ham lige fra Brutus. Hans
Hamlet har - saa at sige - lige set, hvordan det
gik Brutus, og Eksemplet er ikke opmuntrende, ikke
med Hensyn til Stedfadermord, ikke med Hen-, syn til
Handling overhovedet.

Hvem véd, om ikke Shakespeare nu og da i dette Tidsrum
har havt Anfægtelser, under hvilke han neppe forstod,
at noget Menneske kunde ville handle, tage Ansvaret
paa sig, sætte den Sten i rullende Bevægelse, som
enhver Handling er. Thi begynder man først at gruble
over en Handlings uberegnelige Følger, over Alt,
hvad Forholdene kan gøre ud af den, saa bliver al
Handling i større Stil umulig. Derfor forstaar de
færreste gamle Mænd deres Ungdom; de turde og kunde
ikke handle endnu engang saaledes som de, ubekymrede
om Følgerne, handlede da. Brutus danner en Overgang
til Hamlet, og Hamlet har under Udarbejdelsen af
Julius Cæsar groet i Shakespeares Sind.

Maaske er Overgangen denne: Sysselsættelsen med denne
Brutus, der hvor han skal hidses til Drabet, stadigt
erindres om den ældre, der forstilte sig som vanvittig
og forjog Tyrannen, har bragt Shakespeare til at dvæle
noget ved denne Skikkelse som den skildres af Livius
og overhovedet var yderst kendt og kær. Men Brutus
den Ældre det er Hamlet før Hamlet, hvis blotte Navn,
som han fandt det i et ældre Drama og hos Saxo, vakte
Stemninger hos ham. Det var jo det Navn, han havde
givet sin lille Dreng, hvem han mistede saa tidligt.

X

a

Nøjagtigt samme Aar som Shakespeare gjorde hans
berømte Kaldsfælle Ben Jonson sit første Forsøg paa
dramatisk Genfremstilling af den romerske Oldtid. 1601
udarbejdedes og opførtes hans Skuespil The Poetaster,
hvis Hensigt er en literær Tilintetgørelse af hans to
Angribere, de dramatiske Digtere Marston og Dekker,
men som foregaar paa Kejser Augustus’s Tid og hvori

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free