Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 William
Shakespeare
Ryg bar et helt Taarn, mange Mennesker, en Mængde
Vaaben og Maskiner, og med alt dette Krigstilbehør
paa Ryggen løb lige saa hurtigt som en letfodet Hest.
I høj Grad fængslende maa det have været for
de Samtidige, der overværede Ordstridighederne i
Mermaid mellem Jonson og Shakespeare at følge to saa
betydelige, saa forskelligt artede og forskelligt
rustede Aander, naar de i Spøg eller for Alvor
tvistedes om et eller andet Særsyn i Historien,
og lige saa fængslende er det i vore Dage for os
at sammenligne deres samtidigt begyndte, dramatiske
Behandlingsmaade af den romerske Oldtid. Shakespeare
skulde her synes paa Forhaand at maatte staa som den
underlegne, han der efter Jonsons bekendte Udtryk
kunde «lidet Latin og mindre Græsk» (small Latine and
less Greek\ medens Ben var hjemme i det gamle Rom som
i sin Tidsalders London og med sit ganske maskuline
Talent havde et vist Slægtskab med Romeraanden.
Og dog staar Shakespeare ogsaa her højt over Jonson,
saavist som denne med al sin Lærdom og Flid savner sin
store Kaldsfælles Sans for det Grundmenneskelige, der
hverken er godt eller slet, dernæst kun sjældent har
de uforudsete, geniale Indfald, som er Shakespeares
Styrke og som bøder paa hans svigtende Kundskab,
endelig ganske mangler Molltoner, altsaa er ude af
Stand til at faa det ægteste Kvindelige frem.
Ikke desmindre vilde det være uretfærdigt, som det i
Reglen i Tyskland sker, at benytte Jonson alene som
Folie for Shakespeare. Det er kun simpel Retfærdighed
at fremhæve de Punkter, paa hvilke han hæver sig til
en virkelig Højde.
Skønt The Poetaster foregaar i det gamle Rom paa
Augu-stus’s Tid, er Stykket forsaavidt ikke egnet
til Sammenligning med Shakespeares romerske Dramer
som Kostymet jo tildels er en Maskerade, under
hvilken Ben Jonson forsvarer sig selv mod sine i
romersk Forklædning optrædende Samtidige, Marston
og Dekker. Imidlertid har han gjort sit Bedste
for ogsaa her at give et paalideligt Billede af
gammel-romerske Sæder og har dertil stærkt anvendt
sin Lærdom, derimod i vel ringe Grad taget Fantasien
til Hjælp. De humoristiske Figurer, han indfører,
som den paatrængende Grispinus og den naragtige Sanger
Hermogenes er saaledes tagne ud af Horats’es Satirer
(I. Bog Satire III og IX); men begge disse muntre
Karikaturer er udførte med Liv og Kraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
