Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 William
Shakespeare
(self-love, arrogancy, impudence and miling\
dernæst «Stjælesyge ved Oversættelse* (filching by
translation). Som det hedder i den Forsvars-Dialog,
han knyttede til sit Stykke, vilde han deri vise,
at heller ikke Vergil, Horats og de øvrige af hine
store Aander i deres Tid var slupne fri for lignende
Anklager.*) Han lader da taabelige Personer finde
forhaanende Hentydninger til sig, ja Fornærmelser mod
Eneherskeren, i ganske uskyldige Digtninge af Horats
og lader Kejseren dømme dem til som Bagvaskere at
piskes derfor. Som Digter stod jo desuden Horats i
et lignende Forhold til Grækerne som han selv til
den latinske Literatur.
En Hovedinteresse knytter sig for os til det Sted i
femte Akts Begyndelse, hvor umiddelbart før Vergils
Indtræden i Forsamlingen de forskellige Digtere paa
Kejserens Opfording udtaler deres Anskuelse om hans
Værd, og hvor bl. A. Horats efter at have nedlagt en
varmtfølt Protest mod den almindelige Antagelse, at
den ene Digter skulde være misundelig paa den anden,
slutter sig til den mangestemmige Lovprisning af sin
store Medbejler. Der er nemlig det Mærkelige ved disse
Lovtaler over Vergil, som her lyder fra Gallus’s,
Tibullus’s og Horatius’s Læber, at medens enkelte
af dem meget vel passer paa den virkelige Vergil,
hvad de jo ogsaa, for ikke at falde altfor stærkt
ud af Stilen, maatte, er der andre Lovord, som synes
utvivlsomt at pege bort fra ham og hen til en eller
anden berømmelig Samtidig. Man agte paa disse Repliker
(gengivne i Prosa):
Tibullus
Det, som han har skrevet, er udarbejdet med saa
megen Dømmekraft og saaledes Udtryk for vort Livs
Fornødenheder, at kunde en Mand blot huske hans
Linjer, saa vilde, han aldrig røre ved nogen alvorlig
Sag uden
at handle og tale i hans Aand.
. «r
Cæsar
Du mener at han da kunde anføre Steder af hans Værker,
der passede til enhver Forhandling, han havde Brug
for?
Tibullus Ja, høje Cæsar! . . * "
*) To show that Virgil, Horace, and the rest Of those
great master-spirits did not want Detractors then or
practisers against them.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
