Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
391
Horatius
Hans Lærdom smager ikke af Skolegloser, er ikke den,
som bestaar i at gøre sig til Ekko af Saadanne Ord
og Kunstudtryk, der lettest vinder en Mand tomt Ry,
heller ikke den, som bestaar i at kende en eller anden
langvejsfra hentet Tilfældighed, indviklet i dunkle
Almenbetragtninger; men i en Sum den umiddelbare
Begriben af Kunstens Værdi og Hovedvirkninger. Og hvad
hans Digtning angaar, er den saa struttende af Liv,
at den bestandig vil samle endnu mere Livskraft og
leve efter vor Tid mere beundret end nu.
Er det tænkeligt, at Ben Jonson virkelig ikke skulde
have havt Shakespeare for Øje under Nedskrivningen af
disse Udtalelser, der passer paa ham som paa ingen
Anden? Ganske vist har en Kender af Shakespeare
som G. M. Ingleby, den saa højt fortjente Samler af
Shakespeares Centurie of Prayse erklæret sig derimod
og ved sin Autoritet støttet Nicholsons og Furniwalls
ensartede Mening. Men det er ingenlunde lykkedes at
anføre noget Afgørende, der kunde forhindre En fra
med Ben Jonsons Beundrer Gifford og hans upartiske
Kritiker John Symonds at udlægge Ytringerne som
gældendende Shakespeare. Det nytter dog ikke
stadigt at anføre Stedet i Returne from Pernassas
om det Purgativ, Shakespeare har givet Ben Jonson,
som Bevis paa at der da var aaben Fejde imellem
dem, naar der faktisk intet Vidnesbyrd foreligger
om noget Shakespearesk Gensvar; og netop Maaden,
hvorpaa det her i Stykket betones, at Horats som
Digter er umisundelig overfor en berømt og yndet
Kaldsbroder, gør det urimeligt at antage Lovtalerne
for gældende alene den virkelige Vergil, paa hvem
de tilmed saa ufuldstændigt passer. Man behøver jo
heller ingenlunde at tro ethvert af disse lovprisende
Ord uden Forbehold møntet paa Shakespeare; der er med
Vilje udbredt en vis Ubestemthed over Replikerne, saa
de paa én Gang sigter til Oldtidsdigteren og minder
om Datidsdig-teren; men af Karakteristikens Taage
udsondrer dog enkelte bestemte Omrids sig, og det
Aasyn, som de danner, Aasynet af den store Lærer under
alle jordiske Forhold, rig ikke paa boglig Lærdom,
men paa Levevisdom, hvis Poesi er saa livfyldt,
at den gennem Tiderne endnu vil vinde i Livskraft -
det er et Fysiognomi, vi kender og genkender, Geniets
med det store Blik under den høje Skaldepande.
Ben Jonsons Sej anus, der kun er to Aar yngre end
The Poetaster (fra 1603), er en historisk Tragedie
fra Tiberius’s Tid, .hvori Digteren uden Hentydning
til sin Samtids Personligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
