Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 William
Shakespeare
boende Tiberius. Det første Brev, der forelæses,
overdrager Sejanus Tribunværdigheden og Tribunmagten
med hædrende Ord, og Senatet jubler den Fejrede i
Møde. Saa oplæses det andet Brev. Det er underligt
sat paa Skruer, begynder med almene og hykleriske
politiske Betragtninger, kommer saa, ogsaa det, til
Sejanus og betoner med en vis Styrke, til almindelig
Forundring, den ringe Æt, hvoraf han er udsprungen,
og den sjældne Forfremmelse han har opnaaet. Man
er alt opskræmt; da udslettes Indtrykket af nye,
smigrende Vendinger. Saa anføres med en vis behagelig
Dvælen de ugunstige Meninger og Domme om Yndlingen;
saa gendrives de med en vis Kraft; saa nævnes
de atter, og denne Gang paa en mod Sejan afgjort
fjendtlig Maade. - I det Samme rykker Senatorerne,
der havde stimet sammen om Sejanus, tilbage fra hans
Plads og lader et aabent Rum blive staaende om ham,
medens Læsningen fortsættes, indtil Laco træder ind
med den Vagt, der skal fængsle den hidtil Almægtige
og føre ham ud. - Det eneste Sidestykke til denne
Forelæsning af Brevet og de derved fremkaldte Omslag
i de hundske Senatorers Færd er Antonius’s Tale over
Cæsar og det ved den fremkaldte Omslag i den romerske
Pøbels Synsmaade og Stemning. Scenen hos Shakespeare
er friskere henkastet og Straaler af Digterens Humor;
Scenen hos Jonson er udarbejdet med mørk Energi og
er gennemført med Moralistens Bitterhed. Men baade
hos Moralisten og Poeten lever det gamle Rom i disse
Optrins dramatiske Bevægethed.
Jonsons adskilligt senere Catiline, der udkom
1611 og tilegnedes Pembroke staar som Helhed
tilbage for Sejanus, skønt udført efter samme
Principer, men indbyder for saa vidt mere til
Sammenligning med Shakespeares Julius Cæsar, som
Stykket foregaar i samme Tidsrum, saa selve Cæsar
optræder deri. Tragedien har en anden Akt, som i sin
Art er mesterlig. Saasnart Jonson her kommer ind
paa den egenlige politisk støjende Statshandling,
afskriver han uendelige Taler af Cicero og bliver
uudholdeligt kedsommelig; men saa længe han holder sig
til Skildringen af Sæderne og vil give et Tidsbillede
af ganske upatetisk Art (som i hans Komedier), viser
han sig iført sin hele Styrke.
Denne anden Akt foregaar hos Fulvia, hin Kurtisane,
som efter Sallusts Beretning forraadte Cicero de
Sammensvornes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
