Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
395
Hemmelighed. Hendes hele Husliv virker ubetinget
troværdigt. Hun afviser først med hensynsløs Kulde en
paatrængende Ven og Beskytter, Gatilinas Forbundsfælle
Gurius; men da han tilsidst i Vrede fjerner sig med
Trusler om, at hun vil fortryde sin Adfærd, naar
hun bliver udelukket fra sin Lod i et uhyre Bytte,
der vil blive Andre til Del, kalder hun ham nysgerrig
og spændt tilbage, er pludseligt imødekommende, ja
kælen, og fravrister ham hans Hemmelighed, hurtigt
indseende at den lader sig gøre i Penge hos Cicero,
og at disse Penge er adskilligt sikrere end den Sum,
der kunde blive hendes Part under en almindelig
Omvæltning. Hendes Besøg hos Cicero og dennes klogt
imødekommende Forhør først af hende, saa at hendes
Elsker Gurius, hvem han lader hente og forvandler til
sin Spion, fortjener den højeste Ros. Der er i disse
Optrin et Kraftuddrag af Aanden i Sallusts Catilina
og i Ciceros Taler og Breve. Denne Cicero her staar
højt over den, der i Shakespeares Drama har nogle
faa Repliker. Cæsar derimod er ogsaa hos Ben Jonson
kommen ganske tilkort. Digteren har øjensynlig villet
lægge en vis Selvstændighed overfor Sallust for Dagen
ved Maaden hvorpaa han har opfattet saavel Cæsar som
Cicero. Sallust, hvem Jonson ellers i Grundtrækkene
følger, er fjendtligt sindet mod Cicero og er Cæsars
Forsvarer. Allerede paa Literaturens Vegne var den
brave Ben Ciceros svorne Beundrer, og af Cæsar har han
ikke faaet andet Indtryk end det, at han var en kold,
snu Mand, der søgte at bruge Catilina i sine Formaals
Tjeneste og indlod sig med ham, men fornegtede ham,
da det gik galt, og var for indflydelsesrig til
ikke at blive skaanet af Cicero, da de Sammensvorne
overvældedes. Heller ikke Jonsons mandige Hjerte har
den store ?ajus Julius rørt. Han fremtræder hos ham
yderligt utiltalende og saaledes, at ikke en Ytring,
ikke et Ord lader hans tilkommende Storhed ane.
Rimeligvis har heller ikke Jonson havt nogen dybere
Følelse af den. Forunderligt nok var de Lærde under
Renæssancen, for saa vidt de tog Parti i den gamle
Strid mellem Cæsar og Pompejus, alle paa Pompejus’s
Side. Ja endnu i det 17de Aarhundrede i Frankrig
under et Eneherredømme, som var mere ubetinget end
Cæsars, var de Mænd, som kendte Oldtidens Historie
og som iøvrigt overbød hinanden i Kongetroskab og
Kongedyrkelse, enstemmigt Modstandere af Cæsar. Det
er, saa under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
