Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 William
Shakespeare
Familietragedie i Shakespeares første Ungdom, endnu
mens han levede i Stratford, maatte gøre paa ham. Hele
England talte om den Skandal, at Jarlen af Leicester,
som almindelig mistænktes for at have ladet give
Lord Essex Gift, straks efter dennes Død havde ægtet
hans Enke, Lady Lettice, til hvem Ingen tvivlede
paa, at han alt under Mandens Levetid havde staaet i
Forhold. Der er ikke lidet i Kong Glaudius’s Karakter,
som tyder paa, at Shakespeare her har brugt Leicester
som . Model; han og Leicester har Ærgerrigheden,
Sanseligheden, det behagelige, imødekommende
Væsen, den kloge Falskhed, den fuldstændige
Samvittighedsløshed tilfælles. Derimod er det en
ganske urimelig Antagelse, at Shakespeare (som det
er formodet af Hermann Conrad i Preuss. Jahrbucher
Febr. 1895) skulde have havt Essex for Øje som Model
til Hamlet selv.
Næsten lige saa nær samtidig som med den
Essex-Leicesterske Skæbnevending havde Shakespeare
været med den tilsvarende Begivenhed i det skotske
Kongehus. Maria Stuarts anden Mand Lord Darnley, som
førte Titlen af Skotlands Konge, blev 1567 ombragt
af Marias Elsker, den dristige og samvittighedsløse
Bothwelly hvem Dronningen straks derefter indgik
Ægteskab med. Samtiden tvivlede ikke om Marias
Delagtighed i Drabet, og Sønnen James saa i sin
Stedfader og sin Moder sin Faders Mordere. Under det
skotske Oprør viste Anførerne den fangne Dronning en
Fane, paa hvilken Darnleys Lig var afbildet og ved
Siden deraf hendes Søn, der paa Knæ anraabte Himlen om
Hævn. Darnley var som Kongen i Hamlet en ualmindeligt
smuk, Both-well en ualmindeligt hæslig Mand.
James blev opdraget af sin Moders Fjender og vaklede,
saa længe hun var i Live og efter hendes Død,
bestandig mellem Moderens Tilhængere^ der havde
forsvaret hendes lovlige Rettigheder, og hendes
Modstandere, der havde fordrevet hende og sat ham
selv paa Tronen. Han søgte vel i sin Tid at formilde
Elisabeth overfor Moderen, men gjorde intet Forsøg paa
at hævne hendes Død. Hans Karakter var ubesluttet. Han
var meget
kundskabsrig og - hvad Hamlet er længst fra at
være––en
overtroisk Pedant; men han elskede som Hamlet
Kunster og Videnskaber og tog sig ganske særligt
af Skuespilkunsten. 1599"– 1601 havde han en Del
af den Trup, hvortil Shakespeare hørte, hos sig i
Skotland; om Shakespeare^ selv da besøgte Skotland,
er uvist. Sikkert er det at da James 1603 efter
Elisabeths Død holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
