Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
411
lændernes Erindring. Havde-Shakespeare studeret hans
Skrifter, vilde han bl. A. have faaet et Indtryk
af det Kopernikanske System, som han ikke kender;
derimod kan det vel tænkes, at han gennem Samtaler har
faaet en omtrentlig og ufuldstændig Forestilling om
Brunos Filosofi og at denne Forestilling har affødt
de ovenberørte filosofiske Drømmerier. Alt, hvad man
i Hamlet har villet føre tilbage til Indflydelse fra
Bruno forholder sig imidlertid nærmere til Skribenter,
hvis literære og filosofiske Paavirkning vi med fuld
Bestemthed véd at Shakespeare har været underkastet.
Som bekendt er den eneste Bog, om hvilken man tror at
vide, at den har været i Shakespeares Eje, Montaignes
Essays i Florios Oversættelse, Folio-Udgaven, London
1603. Paa British Museum opbevares et Eksemplar,
i hvilket der paa Bindets Inderside findes Navnet
William Shakespeare, skrevet med den andenstedsfra
bekendte Haandskrift. Skrifttrækkene synes dog mig
kun at være efterlign ede og gør et alt andet end
tillidvækkende Indtryk.
Hvilken Rolle Montaignes Værk spillede i Datidens
engelske Samfund, er af talrige Vidnesbyrd klart. At
Bogen har gjort et meget stærkt Indtryk ogsaa paa
dette Samfunds største Mand lod sig formode; thi der
gaves paa hin Tid ikke mange Bøger som Montaignes,
maaske ingen, i hvilken der saa levende aabenbarede
sig ikke en Forfatter, men et Menneske, naturligt,
mangesidigt, evnerigt, modsigelsesrigt.
Udenfor Hamlet spores Montaigne etsteds aldeles
utvivlsomt hos Shakespeare, der under sin Digten af
Stormen maa have havt ham liggende paa sit Bord. Man
sammenligne Stormen (IIi):
Gonzalo
Jeg vilde Alting i min Stat indrette
paa modsat Vis; slet ingen Handel skulde
tilstedes, ingen Øvrigheder findes
og ingen Lærdom kendes, ingen Rigdom
og ingen Armod. Ingen være Tjener.
Køb, Arv, Hegn, Markskel, Pløjeland og Vingaard
ej være til, Metaller ikke bruges,
ej Korn, ej Vin, ej Olje, intet Arbejd.
Hver Mand gaa ledig, hver en Kvinde med,
og dette næsten ordret benyttede Sted af
Montaignes Essays
(I Ch. XXX):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
