Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
417
paa Hovedet har Sne og i Panden Furer*, dér hvor
han lader Hamlet (II2) tale om «den spydige Skelm»,
der i den Bog, han netop læser, har gjort sig lystig
over gamle Folks Affældighed. Men hvis der endelig
med den spydige Skelm skal være ment nogen bestemt
Forfatter, hvad det er ret urimeligt at antage, saa
frembyder Lyly sig som svarende til Benævnelsen. Thi
paa flere Steder, hvor i Euphaes gamle Mænd giver
Ungdommen gode Raad, fremtræder de med «hvide Haar*
(hoarg heires) og hyppigt ogsaa med «rindende Øjne*
(watry eges) og Euphues afviser ganske som Hamlet en
gammel Gentleman, hvis Moraliseren forekommer ham ikke
at være andet end den nedbrudte Alderdoms Skinsyge
paa Ungdommens Friskhed, og hvis Evner synes ham saa
svage som hans Ben.
Man har endelig villet føre Hamlets haarde Ord til
Ofelia og hans nedsættende Udtryk om Kvinderne,
«Svaghed, dit Navn er Kvinde!* osv. tilbage til en
Dialog af Bruno (De la Causa IV), hvori Pedanten
Poliinnio optræder som Kvindehader. Men den hele
Lighed bestaar i, at Kvinden her paa god teologisk Vis
som Arvesyndens Ophav er al Elendigheds Aarsag. Paa
talrige Steder i Eaphaes forekommer imidlertid
Vendinger, som ligger Hamlets Udtryk uendeligt
nærmere. Naar Hamlet f. Eks. paa Ofelias Spørgsmaal
om hans Mening svarer (IIIi): «At hvis I er dydig
og smuk, saa skulde Eders Dyd ikke indlade sig
med Eders Skønhed*, saa siger Ferardo ganske ens i
Euphaes: «Ofte sagde din afdøde Moder, at du havde
mere Skønhed end det passede sig for En, der skulde
være dydig*, og Euphues siger ogsaa: «0 Lucilla,
Lucilla, gid du var mindre smuk!> Naar Hamlet taler
om Kvindernes Svaghed og Evne til at fordærve Mændene
(«Kloge Folk véd godt, hvilke Vanskabninger I gør
os til>), saa findes i Euphues ganske tilsvarende
Beskyldninger mod Kvinderne for Falskhed, Skinsyge
og Ustadighed (I perceive, fhey be rather woe unto
men bg their falsehood, gelousie, inconstancié)
og for at virke paa en ætsende, fordærvende Maade
(z/ou will be corasiues o: corrosives).*) Beyersdorff
har ogsaa utvivlsomt Ret i den Paastand, at man endnu
tydeligt hører Euphues’s spidsfindige Stil igennem,
naar Hamlet efter at have raadet Ofelia til ikke at
lade hendes Dyd indlade sig med hendes Skøn-
*) John Lyly: Evphves. The Anatomy of Wit.
Udgivet af Land-mann. S. 72.
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
