- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
423

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
423

Denne Flamme er det, som slaar os imøde fra Hamlet og
som blusser saa højt og luer saa rødt, at den endnu
den Dag idag fængsler alle Blikke.

Hamlet forstiller sig for at gøre den Mand tryg,
der har myrdet hans Fader og med Urette bemægtiget
sig Tronen, men giver under dette forstilte Vanvid
Beviser paa sjælden Forstand, dyb Følelse, ualmindelig
Finhed, satirisk Skarphed, ironisk Overlegenhed,
genneraskuende Menneskekundskab.

Her var Tilknytningspunktet for Skakespeare. Den
indirekte Meddelelsesform havde altid lokket og
fristet ham; det var den, hans Glowner og hans
Humorister havde anvendt. Narren Prøvesten har den og
Sir John Falstaffs udødelige Vittighed beror for en
stor Del paa den. Vi saa hvorledes Jacques i Som Jer
behager misundte hver den, der turde sige Sandheden
i Gøgleriets Forklædning; vi mindes hans Længselssuk
efter et Fribrev «stort som Vindens* til at blæse
paa hvem han vilde; al hans Ærgerrighed, i hvis
Tungsind og Attraa Shakespeare dulgte sin egen, var:
en Narrekappe. Shakespeare udraabte gennem hans Mund:

Giv mig min Narrekappe; lad mig sige frit hvad jeg
vil, saa skal tilgavns jeg rense den fule Verdens
pestbefængte Krop.

l Hamlet kastede Shakespeare denne Kappe om sine
Skuldre, han følte Evnen til at lade Hamlet under
Formen af tilsyneladende Vanvid sige bitre og skarpe
Sandheder paa en Maade, der sent vilde glemmes
Opgaven var taknemmelig; thi al Alvor virker jo
desmere skærende, jo mere den klinger som Spøg eller
løs Tale; al Visdom bliver dobbelt saa vis, naar
den henkastes fordringsløs! som Daarskab istedenfor
pedantisk at forkynde sig som Frugten af Overvejelse
og Erfaring. Opgaven, vanskelig for enhver Anden,,
var for Shakespeare kun tillokkende; det gjaldt her
om - hvad der aldrig var lykkedes nogen Digter før -
at tegne et Geni; Shakespeare behøvede ikke at søge
Modellen langt borte, og alt Genialt vilde virke
dobbelt stærkt, naar Geniet bar Vanviddets Maske og
afvekslende talte gennem den og de-maskeredé sig i
bevægede Monologer.

Ingen digterisk Anstrengelse havde Shakespeare behov
for at forvandle sig til Hamlet. Tvertimod i denne
Hamlets Sjæleliv randt som af sig selv alt det over,
der i de sidste Aar havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free