Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 William
Shakespeare
fyldt hans Hjerte og sydet i hans Hjerne. Denne
Skikkelse kunde han lade drikke sit inderste
Hjerteblod; den kunde han give sine egne Aarers
Pulsslag. Bag dens Pande kunde han gemme sin
Melankoli; paa dens Tunge kunde han lægge sit Vid;
i dens Øjne kunde han lade Glimt af sin egen Aand
lyse og lyne.
Sandt nok, Hamlets ydre Skæbner var ikke hans. Han
havde ikke mistet sin Fader ved et Mord; hans Moder
havde ikke handlet uværdigt. Men alt dette Ydre var
jo kun Tegn, kun Sindbilleder. Alt havde han oplevet
som Hamlet, Alt. Hamlets Fader var bleven myrdet
og hans Plads indtaget af Broderen; det vilde sige,
at det Væsen, han satte højest og skyldte mest, var
blevet overvældet af Ondskab og Forræderi, glemt saa
hurtigt som den Ringeste og skamløst erstattet. Hvor
hyppigt havde ikke han selv set Usselheden slaa
Storheden ned og indtage Pladsen! Hamlets Moder havde
ægtet Drabsmanden; det vilde sige, at hvad han længe
havde æret og elsket og holdt helligt - helligt som
Moderen er det for Sønnen - det, paa hvilket han
ikke taalte at se nogen Plet, det havde en Dag vist
sig for ham som urent, besudlet, letfærdigt, maaske
forbryderisk. Hvilket skrækkeligt Indtryk havde det
ikke gjort paa ham selv, da han første Gang opdagede,
at end ikke det, han havde æret som det Ypperste,
holdt Maalet, og første Gang saa og forstod, at det,
hvoraf hans Pietet havde formet et Ideal, var faldet
fra sit Fodstykke i Støvet.
Hvad var dette Indtryk, der rystede Hamlet, vel
andet end det, som enhver ædelt anlagt Yngling,
der første Gang ser Verden som den er, sammenfatter
i Ordene: Ak, dette er ikke hvad jeg troede, Livet
var. - Faderens Død, Moderens usømmelige Hast med
at indgaa nyt Giftermaal og hendes mulige Brøde,
det var jo kun de Kendsgerninger, der for Ynglingen
blev Kendetegn paa Menneskenaturens Usselhed og
Livets Uretfærdighed; kun de Enkelttilfælde, ved
hvis uvilkaarlige Almindeliggørelse han naaede
til Forestillingen om de forfærdelige Muligheder,
Tilværelsen rummer, de fæle Overraskelser, Livet
byder paa; kun Anledningen til, at det Rosenskær,
hvori Alt havde svømmet for den unge Prinses Øjne,
pludselig forsvandt, saa Jorden syntes ham øde,
Himmelen forpestet og han med ét Slag mistede al sin
Munterhed.
Men netop en saadan Krise, der førte til Munterhedens
Tab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
