Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 William
Shakespeare
XV
Lad os kaste et Blik ud over Hamlet som dramatisk
Værk og for at faa det fulde Indtryk af Shakespeares
Storhed først genkalde os det rent Teatralske deri,
den sanseligt anskuelige Side, det, der bliver tilbage
i Erindringen som blot Pantomimisk*):
Nattevagten paa Kronborgs Terrasse og Aandens
Tilsyne-ladelse for Soldater og Høvidsmænd
der. Dernæst blandt de pragtfuldt klædte Hoffolk,
Prinsens sørgeklædte Skikkelse, der staar afsides som
et levende Billede paa Græmmelsen, et Ydre, sjælfuldt
og aandfuldt, men med en Mine, som kunde han aldrig
mere blive glad. Saa hans Møde med Faderens Aand, hvem
han følger; Eden paa Sværdet under den stadige Skiften
Plads. Saa hans Færd, da han for at dække sin indre
Spænding giver sig ud for vanvittig. Saa Skuespillet i
Skuespillet; Kaardestødet gennem Tapetet; den yndige
Ofelia med Blomster og Straa i sit Haar. Hamlet med
Yoricks Hjerneskal i Haanden. Kampen med Laertes i
Ofelias Grav, dette barokke, men saa sindbilledlige
Optrin. Som Skuespillet om Giftmordet efter Tidens
Skik forberedes ved en Pantomime, saaledes er denne
Kamp i Graven Pantomimen til den Kamp. paa Liv og
Død, der snart vil indtræde; thi dem begge sluger
straks derefter den Grav, hvori de staar. Saa følger
Kampspillet, under hvilket Dronningen dør af den Gift,
som Kongen har beredet for Hamlet, og Laertes af den
for Hamlet beredte giftige Kaardes Stød - indtil
Hamlet endelig under den sidste Opblussen af hans
Kraft fælder Kongen og saa selv styrter forgiftet
til Jorden - en af Digteren foranstaltet almindelig
Nedsabling (havock) af Tragediens Hovedskikkelser,
et firdobbelt Castrum doloris, hvis Stemning brydes
af den unge Fortinbras’s Sejrsfanfarer, der atter
brydes i Vemod. Det er altsammen ligesaa anskueligt
som stort og skønt.
Og nu føje man i Erindringen til denne det Synliges
Vælde i dette Drama Stykkets Stemning, dets fængslende
Magt, som beror paa den Deltagelse, Shakespeare har
forstaaet at indgyde os for Hovedpersonen, Indtrykket
af den stærke og varme Sjæls Kvaler, der ser sig
hensat i fordærvede, forraadnende Omgivelser. Han var
af Naturen oprigtig, entusiastisk, fuld af Tillid og
Trang
K. Werder: Vorlesungen uber Hamlet, S. 3 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
