Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tWilliam Shakespeare
451
Tamhed straks paany over i en Anmodning om at undgaa
Overdrivelsen, Brølet, hvad vi nu kalder højstemt
Tragedie-Deklamation. Det er ikke Blidhedens men
Voldsomhedens Farer, der ligger Shakespeare paa
Hjerte.
Som det fremhævedes: det er ikke blot sin almindelige
Stræben som Dramaturg, Shakespeare her giver
Udtryk; han udtaler en formelig Begrebsbestemmelse
af Skuespillets Væsen og angiver dets Formaal,
og betegnende nok er denne Begrebsbestemmelse den
selvsamme, som Cervantes samtidigt i Don Quijote
lægger Præsten i Munden. «Komedien», siger denne,
«skal efter Tullius’s Mening være et Spejl for
Menneskelivet, et Mønster-billed for Sæderne, en
Fremstilling af Sandheden.»
Shakespeare og Cervantes, der giver samme Tidsalder
Glans og dør med faa Dages Mellemrum, har ikke
vidst af hinanden, men har i Tidsaandens Medfør
begge laant deres Grundbestemmelse af den dramatiske
Kunst fra Cicero. Cervantes siger dette ligefrem,
Shakespeare, der ikke vilde lade sin Hamlet stadse
med Lærdom, antyder det ved Ordene «hvis Opgave,
saavel i Begyndelsen, som nu, var og er.»
Og som Shakespeare her gennem Hamlets Mund har
udtalt sig om sin Kunsts uforanderlige Væsen og
Formaal, saaledes har han ogsaa undtagelsesvis givet
sine øjeblikkelige kunstneriske Bekymringer, sit
Mismod over hans Teaters Stilling netop paa dette
Tidspunkt Luft. Vi har allerede ovenfor (S. 123)
agtet paa Digterens Klage over den Konkurrence,
som den Drengetrup fra St. Pauls Kirkens Korskole,
der spillede paa Blackfriars-Teatret, netop da
gjorde det Shakespeareske Selskab. Klagen kommer
til Orde i Hamlets Samtale med Rosenkrans. Der er
i Udtrykkene her et Mismod, som havde Selskabet
en Tidlang helt ligget under. Meget bidrog vistnok
dertil den Omstændighed, at dets. mest yndede Kraft,
dets Clown, den berømte Kemp, netop da i 1602 havde
forladt det og, som alt berørt, var gaaet over til
Henslowes Trup. Kemp havde fra først af spillet alle
de store Clownroller I Shakespeares Skuespil: Peter
og Balthasar i Romeo og Julie, Dompap i Henrik IV,
Lancelot i Købmanden, Slaaenbær i Megen Larm for
Ingenting, Prøvesten i Som Jer behager. Nu, da han
var gaaet over til Fjenden, savnedes han bittert.
Den ovenfor (S. 328) nævnte lille Bog Ni Dages
Underet som han tilegnede Mary Fitton viser, hvilken
Indbildskhed han var i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
